![\"Vi](\"http:\/\/handbergjessen.dk\/wp-content\/uploads\/2013\/12\/n1.jpg\")
<\/a>Vi bliver hentet lige i strandkanten. Vi gl\u00e6der os til at komme ud at snorkle.<\/p><\/div>\n
<\/a>S\u00e5 afsted i fuld fart.<\/p><\/div>\n
<\/a>Wood informerer om dagens oplevelser.<\/p><\/div>\n
Efter at have sejlet i 45 minutter med fuld gas, kom vi til Koh Ngai, hvor vi skulle starte med at snorkle n\u00e6r klipperne. Der var tre meter dybt og flotte fisk. Desv\u00e6rre var der nogle sm\u00e5 plankton lignende dyr, havbier, som stak s\u00e5 det f\u00f8ltes, som at blive sm\u00e5nevet. Det irriterede egentlig bare, men Patrick kunne ikke holde det ud, og valgte at sidde og kigge fra speedb\u00e5den.<\/p>\n
<\/a>F\u00f8rste stop for snorkling er ved disse klipper ved \u00f8en Koh Ngai.<\/p><\/div>\n
<\/a>S\u00e5 bliver der snorklet. Det er en helt fantastisk verden der \u00e5bner sig, n\u00e5r man s\u00e5dan kigger under vandet.<\/p><\/div>\n
Vi andre sv\u00f8mmede videre og pludselig kunne Helle m\u00e6rke, at der var mange havbier der stak p\u00e5 \u00e9n gang. Da jeg kiggede op, vinkede vores guide Wood mig op i b\u00e5den, for han havde f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 en Jellyfish (Brandmand). Da Helle kom op, viste det sig, at hun var blevet ramt af de klistrede br\u00e6ndtr\u00e5de. Det sveg og Wood kom og smurte noget lyser\u00f8dt stads p\u00e5, som skulle hj\u00e6lpe. Helle blev ramt p\u00e5 h\u00e5ndledet, brystet og l\u00e5ret. Brian og Mathias dykkede videre helt inde ved klipperne. Havbunden var ikke s\u00e5 flot, men der var utroligt mange flotte fisk i alverdens flotte farver. Et par af fiskene fra Nemo-filmen var ogs\u00e5 at se.<\/p>\n
S\u00e5 skulle vi videre til n\u00e6ste \u00f8 Koh Chuck. Her var havbunden flottere og vandet var mere stillest\u00e5ende, s\u00e5 det var nemmere at se det fantastiske dyreliv, mens man snorklede.\u00a0Her var ikke s\u00e5 mange havbier, men Mathias f\u00f8lte alligevel, at det pludselig gjorde ondt. Helle kom lige op fra et dyk, og mente at hun havde set en jellyfish. De andre fra b\u00e5den fik besked p\u00e5 at blive v\u00e6k fra b\u00e5den og Wood hopper i. Der g\u00e5r lang tid, og Helle begynder at tro, at hun ser syner, men s\u00e5 kommer Wood sv\u00f8mmende med to jellyfish og bringer dem langt v\u00e6k fra b\u00e5den.<\/p>\n
<\/a>Wood finder to jellyfish, og holder oppe p\u00e5 toppen, s\u00e5 de ikke br\u00e6nder ham, og bringer dem l\u00e6ngere ud p\u00e5 havet<\/p><\/div>\n
Mathias f\u00e5r noget af det lyser\u00f8de stads p\u00e5, men har heldigvis kun f\u00e5et et m\u00e6rke p\u00e5 st\u00f8rrelse med et stort myggestik. P\u00e5 trods af skr\u00e6kken for havbierne og brandm\u00e6ndene, hopper Patrick alligevel i vandet og snorkler rundt med Brian. Ved Koh Chuck fik vi set de flotteste stimer af farvestr\u00e5lende fisk og p\u00e5 bunden vrimlede det med store s\u00f8pindsvin.<\/p>\n
<\/a>Wood tager et s\u00f8pindsvin op til os p\u00e5 b\u00e5den, s\u00e5 vi kan se den rigtig t\u00e6t p\u00e5.<\/p><\/div>\n
En af Woods hj\u00e6lpere, havde sk\u00e5ret ananas ud, som vi kunne fodre fiskene med. Fiskene myldrede omkring ananasen, det var helt vildt at v\u00e6re s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 de farvestr\u00e5lende fisk.<\/p>\n
<\/a>Fiskene vrimler om et stykke ananas. Det er \u00e6rgerligt, at vi ikke har et undervandskamera.<\/p><\/div>\n
Vi er blevet ellevilde med at snorkle.<\/p>\n
S\u00e5 afsted til Koh Kradan, hvor vi gik i land p\u00e5 det bl\u00f8deste hvide sand. Desv\u00e6rre stadig i regnvejr. Her s\u00f8rgede Wood for frokost. Vi fik ris med kyllingel\u00e5r i massamancurry, stegte gr\u00f8ntsager og stegte abel\u00e5r (det sagde Wood, og drengene tror stadig p\u00e5 det). Efter frokosten var det meningen at vi skulle solbade, men vi valgte at hoppe i vandet, for det var varmere end regnen. Stranden og det turkisbl\u00e5 vand var utroligt indbydende, men lidt af charmen gik af p\u00e5 grund af regnen.<\/p>\n
<\/a>Synd det regner, for det er virkelig en fantastisk \u00f8, men det sk\u00f8nneste sand.<\/p><\/div>\n
<\/a>Mathias h\u00e6nger i en gynge og hygger sig med at svinge frem og tilbage.<\/p><\/div>\n
<\/a>Det er dejligt at varme sig i havet.<\/p><\/div>\n
<\/a>Helle viser striberne fra m\u00f8det med en jellyfish frem.<\/p><\/div>\n
Til sidst, men ikke mindst gik turen videre til Koh Mook, hvor vi skulle se den hemmelige strand i smaragd grotten. (Emerald Cave) Da vi kom til indgangen til grotten, var der en bred spr\u00e6kke med 1 \u00bd meter i h\u00f8jden, som vi skulle sv\u00f8mme ind ad. Inden vi hoppede i vandet, fik Mathias \u00f8je p\u00e5 en jellyfish, og s\u00e5 ville Patrick ikke i vandet. Wood forsikrede ellers, at han ville sv\u00f8mme forrest og fjerne alle jellyfish, og at en af hans hj\u00e6lpere ville sv\u00f8mme bagerst. Desv\u00e6rre var Patrick ikke til at rokke, s\u00e5 Helle og Patrick blev tilbage i b\u00e5den. S\u00e5 sv\u00f8mmede de andre afsted, med Wood forrest med en lommelygte, for de skulle sv\u00f8mme gennem en 100 meter lang snoet kulsort grotte, f\u00f8r de kom til den mest vidunderlige lagune. Den l\u00e5 “hemmeligt” inde midt i en k\u00e6mpe klippeformation, som kunne minde om midten af en vulkan. Lagunen har bl.a v\u00e6ret brugt til at gemme p\u00e5 s\u00f8r\u00f8verskatte. Lagunen var 80 meter bred, med det fineste klare vand. Klippebaggrunden var fyldt med regnskovslignende natur. Et rigtigt glansbillede og meget idyllisk.<\/p>\n
<\/a>En sten hvorp\u00e5 der st\u00e5r skrevet, hvad lagunen og grotten har v\u00e6ret brugt til.<\/p><\/div>\n
<\/a>Mathias i den flotteste lagune.<\/p><\/div>\n
<\/a>The Emerald Cave. Vi vil gerne tilbage og se stedet en dag, hvor solen skinner.<\/p><\/div>\n
<\/a>Hullet op til himlen, hvorfra regndr\u00e5berne falder.<\/p><\/div>\n
Sv\u00f8mmeturen igennem grotten var lidt frygtindgydende, da det var meget m\u00f8rkt. Det var kun Woods lommelygte, der lyste op. P\u00e5 vej ud af grotten sagde Wood, at nu skulle vi skynde os, for ellers ville tidevandet g\u00f8re, at vi skulle blive derinde natten over \ud83d\ude09 Ude p\u00e5 b\u00e5den s\u00e5 Helle to unge fyre, som ikke var n\u00e5et hen til klippen sammen med deres gruppe. De spurgte kaptajnen p\u00e5 deres b\u00e5d, om de gerne m\u00e5tte sv\u00f8mme alene gennem grotten. Kaptajnen sagde ja, og fyrene sv\u00f8mmede k\u00e6kt ind i grotten. Det gik ikke mange sekunder f\u00f8r de kom ud igen og sagde, at det var vist alt for m\u00f8rkt og farligt. Efter en fantastisk oplevelse, kom Mathias og Brian tilbage p\u00e5 b\u00e5den, hvor der var gjort klar med vandmelon og ananas, som vi kunne nyde p\u00e5 vejen tilbage til Koh Lanta.<\/p>\n
Der var bare ikke meget nydelse over turen tilbage. I stiv modvind og regn, sad vi mest bare og lignede druknede mus.<\/p>\n
<\/a>To kolde og druknede mus.<\/p><\/div>\n
Men oplevelsen kan ingen tage fra os, og vi skal helt klart snorkle igen, m\u00e5ske n\u00e5r vi kommer til Koh Phi Phi.<\/p>\n
Hjemme igen blev vi n\u00f8dt til at f\u00e5 os et langt varmt bad, for vi var blevet godt gennemkolde p\u00e5 turen hjem. Herefter gik vi op p\u00e5 restauranten og fik os en kop varm kakao, mens vi spillede Five Crowns og Kasino. Drengene har ogs\u00e5 set de sidste par afsnit af DRs julekalender, som de f\u00f8lger med i.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Fra morgenstunden af blev vi hentet lige nede i vandkanten af en speedb\u00e5d (Opal Travel) Desv\u00e6rre tydede alt p\u00e5 at det ville blive en dag med heldagsregn. Efter at have sejlet i 45 minutter med fuld gas, kom vi til Koh Ngai, hvor vi skulle starte med at snorkle n\u00e6r klipperne. Der var tre meter dybt og flotte fisk. Desv\u00e6rre var der nogle sm\u00e5 plankton lignende dyr, havbier, som stak s\u00e5 det f\u00f8ltes, som at Læs mere →<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[2],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/handbergjessen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/763"}],"collection":[{"href":"https:\/\/handbergjessen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/handbergjessen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/handbergjessen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/handbergjessen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=763"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/handbergjessen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/763\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":789,"href":"https:\/\/handbergjessen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/763\/revisions\/789"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/handbergjessen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=763"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/handbergjessen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=763"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/handbergjessen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=763"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}