I morges stod Helle op og gik til bageren efter croissanter. En skøn morgentur, hvor Chiang Mai var ved at vågne.
Efter morgenmaden var vi klar til at tage på det museum vi var blevet anbefalet af den ældre dame Nancy igår ved frokosttid. Vores søde turguide på hotellet kørte os derud, og sørgede for en god pris til os.
Der gik lang tid før det gik op for os, at ingen af billederne var i rammer, men bare malet direkte på væggen. Det var en superfed oplevelse hvor vi lidt kæmpede om hvem der fik de bedste idéer til hvordan man skulle tage billederne. Nogle billeder lykkedes bedre end andre, men vi synes det er lykkedes at få nogle fornuftige og sjove billeder.
Efter to timer på museet var det tid til at komme videre. Turguiden havde fortalt at vi bare skulle gå rundt om hjørnet til Empress Hotel, hvorfra man kunne benytte hotellets shuttle-bus hen til Chiang Mai’s største indkøbscenter. Shuttle-busen er helt sikkert tiltænkt hotellets gæster, men vi blev ikke spurgt hvor vi boede og fik dermed transporten gratis hen til Central Airport Plaza. I storcenteret fik vi lidt frokost og fik købt nogle af de ting vi har ventet med at købe til sidst inden vi skulle hjem. Vi fik også prøvet nogle meget fancy massage-og rystestole til stor morskab for os alle. Det ærgerlige ved disse centre er at der er utrolig meget larm. Forskelligt højt musik alle steder fra. Man bliver ør i hovedet og kan ikke holde ud at være der alt for længe. Så ret hurtigt efter ankomst blev vi enige om at vende snuden hjemad.
Hjemme på hotellet blev det tid til eftermiddags afslapning. Drengene hjalp hinanden med lektierne, imens de to gamle læste lidt bog 🙂
Ved sekstiden kom Helles kjole med bud fra Thai Silk Village. Den blev prøvet og nu mangler Helle virkelig en fest, så den kan tages i brug 🙂
Herefter bestemte drengene, at vi skulle lige rundt om hjørnet til et pizzaria vi havde set. Pizzariet hedder Artizan Pizza og er et lille bitte sted, med en hjemmelavet pizzaovn som står helt ude ved vejen, så man kan se kullene brænde og dufte pizzaerne, når man går forbi.
Mens pizzaerne blev tilberedt, fik Helle en varm kop lotus te. Det smagte skønt.
Der er mange mennesker der stopper op, når de kommer forbi ovnen, for at se, hvad det er der sker. Det var også sådan vi fandt stedet.
Efter maden fik Mathias lov til at få Dojo i snor, så han kunne gå lidt rundt med ham. Til stor glæde for Mathias. Dojo er også ven med en stor tyk kat, og indimellem slås de venskabeligt. På et tidspunkt i en af slåskampene havde katten hele hovedet inde i Dojos mund.
Mens Mathias og Patrick hyggede med hunden, fik Helle og Brian sig en god snak med den hollandske ejer af pizzariaet. Han sagde, at det var svært at få ansatte til butikken, da arbejdsløsheden i Thailand er på max. 2,5 %, så han havde selv mange timer i butikken. Han havde boet her i fem år, men har kun haft butikken i to måneder. Han havde to børn, den ældste var 5 ½ år og kan både tale hollandsk, thai, engelsk og kinesisk. Kinesisk fordi børnene bliver undervist i det i skolen.
Vi snakkede også om, at alt er meget kontrolleret i Europa. Alle hans pizzaer bliver serveret på runde træbrædder. I Europa er der netop kommet et forbud mod at servere pizza på træbrædder, da man mener det er uhygiejnisk. Da han arbejdede i Holland havde han en lille forretning i Amsterdam. Så skulle han betale kopieringsskat, fordi det skal alle der har en forretning, for sådan er loven, også selvom man ikke kopierer. Sådan er der utroligt mange regler, nogle gange bare for reglernes skyld. Han var så træt af det, og kan bedre lide, at man i Thailand kan gøre, næsten, alt hvad man har lyst til, og bryder sig ikke om at se på alt regelrytteriet, når han kommer til Holland.
Efter et par timers hygge hos hollænderen sagde vi tak for super god mad, og lovede at anbefale hans pizza til andre. Det er hermed gjort. Kommer I til Chiang Mai, så slå et smut forbi Artizan Pizza Lounge i den gamle bydel, MoonMuangRoad.
Hej igen
Altså jeg må lige kommentere det fantastiske museum I har besøgt. Alle de billeder I har sat i dagbogen er da fantastiske. Mærkeligt at se drengene i lillebitte udgave, det er næsten uhyggeligt, æblet over Mathias som kan være glad for en stærk Patrick og far var helt utroligt livagtigt malet, til gengæld synes jeg at billedet med timeglasset I kunne sidde i, var helt surrealistisk sjovt. Jeg håber at det museum kopieres til Europa, for det hunne være sjovt selv at opleve.
Sikke mange søde mennesker I møder, nyd fortsat ferien og god weekend herfra snevejret i Hvidovre. PS vi glæder os til at se kjolen……….