Denne morgen var det kun Brian og Helle der stod op og gik afsted mod National Archives, mens drengene blev hjemme og sov længe.
Brian og Helle kom frem til museet samtidig med at det åbnede. Men men men, det er som om vi bare ikke skal se det. Mandag var der oversvømmelse, tirsdag var det stadig lukket pga oversvømmelserne, og idag onsdag åbnede de kun op for sommercamps tidligt, men vi var meget velkomne tilbage senere på dagen. Nu var problemet jo bare det, at vi skulle flyve videre senere. Så desværre, det museum må vi se næste gang vi kommer til Washington. Næste gang vi kommer vil vi helt sikkert låne huset igen af Heather gennem AirBnb. Det var en super lækkert hus og beliggenheden var helt i orden.
Nu havde Brian og Helle masser af tid og besluttede sig for at gå tilbage til huset. Vi gik forbi Capitol, gennem botanisk køkkenhave med et flot springvand, samt forbi Skt. Peters kirke. En dejlig varm tur på knap 2,5 km. Vi var tilbage ved huset lidt i ti og temperaturen var 28 grader.
Nu havde vi en time inden vi skulle ud af huset og begive os mod Reagan Lufthavn. Vi fik pakket det sidste, drengene kom i bad, og vi fik FaceTimet mormor og morfar i Hamburg.
Så var det afsted med den sidste, men også største Uber for denne gang, for vi har lejet bil i Florida.
I Reagan lufthavn fik vi hygget os, spist madpakke samt smagt vores første Starbucks kaffe/kakao på denne tur, og så var der afgang med flyet fra JetBlue.
Vi var klar til at flyve til tiden, men pga vejrudsigten i Orlando måtte vi sidde og vente på take-off i flyet i en halv time. Aldrig før har vi prøvet at man lettede fra og landede på samme bane, altså man flettede ind, men det gik jo fint nok. Da vi nærmede os Florida, sagde piloten, at vi godt kunne forvente en hel del turbulens og det var der, dog kun de sidste 20 minutter.
I Orlando lufthavn skulle vi med et tog for at komme dertil, hvor vi skulle hente bagagen.
Så blev det tid til at hente bilen. Vi skulle have haft en Ford Edge, men har fået en KÆMPE Jeep Cherokee med automatgear. Lækkert lækkert. Brian skal lige vende sig til ikke at bruge venstre foden til koblingen og højre armen til gearet 🙂
Så afsted mod Universal Studios og Loews Royal Pacific Resort. Her blev vi budt velkommen med Hawaiikrans og aloha. Vi gik hurtigt op og satte taskerne på det lækre værelse, og så var det ned og spise på en lækker asiatisk restaurant.
Mens vi spiste blev Helle og Brian enige om at køre ud og købe lidt vand mm, som vi kan have på værelset, så vi ikke skal købe det dyre vand på resortet 7,5$ pr. liter.
På vej ud begyndte det at blinke vildt på himlen, så Brian måtte filme det. Da vi var færdige med at handle, brød uvejret løs og det lynede, bragede og regnede i stride strømme. Nu forstår vi hvorfor de har KÆMPE kloakker her i Florida.
Nu er det på hovedet i seng, da der venter en spændende dag imorgen 🙂
Dagens skridt: 13.500-15.500 (pånær drengene)
















Aloha Orlando!!
Brian – jeg synes at du skal klage over, at du ikke har fået den bil du har bestilt, det kan de godtnok ikke være bekendt……….😂🤣
Det kl`ær Jer med blomsterkranse om halsen😉. Tak for mange gode dagbøger, vi med glæde læser hver morgen til morgenmaden. Hvor er det mega fedt, med alt det I har planlagt også, at I har mulighed for at bruge plan B, når plan A driller. Det der berørte mig allermest var skulpturerne af soldater der gik igennem skovene i Vietnam. Det må have været grufuldt….
Det var skønt, at få et uventet FaceTime opkald, siddende på terrassen i Hamborg med en læskende tiltrængt Aperol Spritz foran os. Vi havde nemlig vandret 426 m under Elben i en tunnel bygget i 1911. Et fantastisk ingeniørarbejde. Store elevatorer førte ned fra gadeplan til tunnelen, hvor biler, i gamle dage blev hejst op og ned til tunnelen. Vi brugte derefter 3 1/2 time på Miniatur Wunderland modeljernbane. Vi var med jernbanen hele jorden rundt. Dagens skridt 25.056. Hyg Jer alt hvad I kan og vi glæder os rigtigt meget til de næste dages dagbøger fra Jer. Knus fra Linda/Herluf(mor)mor/-far