Afslappende dag i Sanibel – 17. juli 2019

Helle var tidligt oppe igen idag, for at gå til stranden og se solopgangen. Det var så smukt, at Mathias vil med i morgen tidlig for at filme det. 

Morgenmaden blev igen nydt på terrassen foran receptionen, mens vi observerede en gekko hoppe fra stol til stol. Der er masser af frisk frugt, som vi nyder med lidt yoghurt og granola.

Resten af formiddagen foregik ved poolen, mens der blev vasket tøj. Vi fik også spillet Shuffleboard, et sjovt spil der minder lidt om curling. 

Efter frokost blev der slappet af på værelset og set lidt film. Alle havde behov for en eftermiddag, hvor man lavede lige det man havde lyst til.

Aftensmaden grillede vi nede i haven, hvor der er en grill vi frit må benytte. Mens bøfferne stegte, spillede vi lidt mere Shuffleboard. Desværre nåede tordenskyerne med småregn ind over os, og vi måtte flytte maden op på altanen.

Regnen stoppede dog hurtigt, så vi gik en tur på stranden ud til fyrtårnet, mens vi samlede alverdens skaller og konkylier. Vi så flotte strandfugle, fisk og endda delfiner der legede med hinanden nær stranden. Ind imellem fik vi øje på nogle ret store konkylier som så helt fantastiske ud. Men de var levende, så dem satte vi pænt tilbage i vandet. Turen blev sluttet af med den smukkeste solnedgang med efterfølgende kæmpe lynshow fra skyerne, hele vejen rundt om os. Lidt uhyggeligt men også ret fantastisk.

Dagens skridt: 11.000-15.000

Solopgang over Sanibel Island
Og her med palme
Dejlig morgenmad – rart at man bare kan sætte sig til bords
Afslapning ved poolen – drengene kæmper om flyderør
Så skal der spilles shuffle board – der er ikke helt styr på reglerne endnu
Reglerne bliver googlet
Nu er det styr på det – lidt curling agtigt – super hyggeligt
Så grilles der – store entrecoter, med søde majs og hash brown kartofler
Samtidig buldrer det ude i horisonten og regnen er tæt på, så vi bliver nød til at flytte op på altanen igen
Så skal der kigges ned af det næste stykke tid – som mange andre skal der sankes skaller
Her en levende konkylie – senere finder vi et par stykker af dobbel størrelse
Langt ude er himlen er ved at trække sig sammen – tjek posen som fyldes mere og mere op skaller i alverdens farver og størrelser
Så er solen meget tæt på at gå ned
Efterhånden bliver vandet mere og mere roligt og det er nemt at se havbunden og større skaller som ikke er kommet op til strandkanten – pludselig får vi øje på finnerne fra delfiner 30-40 meter fra hvor vi står – sjovt at få dette med
Himlen er vildt fascinerende at kigge på
Der skal nok sorteres lidt i alle de skaller vi har fundet
Det var meningen vi ville helt ud til fyrtårnet, men turen hat taget lidt længere tid end regnet med, da det tager tid når man skal holde øje med havbunden
Kan man sige andet end smukt
Og smukkere med smuk på
I får lige et par stykker mere
Og her er det tordenskyerne, som samtidig blinker ind imellem
Brian har fundet 2 sand dollar. De er meget skrøbelige, så vi se at vi kan pakke dem forsigtigt ind, så de kan overleve flyveturen hjem. Helle har fundet en nedfalden babykokosnød

One Reply to “Afslappende dag i Sanibel – 17. juli 2019”

  1. Halløj med Jer.
    Hvor er det dejligt, at I også vælger at holde ferie, når I nu har ferie. Vi var ved at blive godt forpustede af alle de oplevelser I havde med Jer hjemmefra på ‘to do listen’. Det er helt rart, at I nu puster ud og og giver jer tid til at nyde at alt omkring Jer er mega smukt. Flotte flotte imponerende billeder af skyformationerne både med sol og i solnedgangsminuttet. Husk, at man skal stå med et glas kølig vin i hånden og nyde solnedgangen. Jeg ville gerne have prøvet padle board, hvis jeg havde været med på ferien, når vandet er dejlige 29 grader varmt. Jeg tror, at det må være både super sjovt, men også svært at finde balancen. Det er da luksus, at I har swimmingpool, det gælder bare om at nyde livet…. 🏄‍♀️ ka` vi se, at I ikke behøver nogen opfordring til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*