Laaaaaang transportdag til Bangkok – torsdag d. 26. december

Den søde serveringspige som havde et godt øje til Mathias

Den søde serveringspige som havde et godt øje til Mathias – ved aftensmaden igår

Det blev en rigtig lang transport dag til Bangkok. Vi kom egentlig afsted i fornuftig tid og nåede færgen kl. 10. Vi havde 2 muligheder da vi kom i land ved Ban Phe – tage minibusserne som nok ville være det hurtigste eller tage de store busser som er lidt mere behagelige at køre med, men nok tager lidt længere tid. Udfaldet blev Patricks ønske om at kører med de store busser, da han ikke så nemt bliver køresyg her. Vi havde forventet at være ved stationen i Bangkok omkring kl. 14.45, men vi kunne lægge 3 kvarter til, da der var tæt trafik i Bangkok og fordi vi også skulle runde en tankstation og fylde brændstof på.

Her går vi fra færgen til bussen i byen Ban Phe.

Her går vi fra færgen til bussen i byen Ban Phe. Der er mange flotte muslinge uroer.

Drengene hygger sig i bussen

Drengene hygger sig i bussen med Narnia på lyttebånd

Genkendelsen glæde var stor da vi ankom til stationen. Det var den samme station vi havde været ved for halvanden måned side, første gang vi kom til Bangkok med bus. Det var nemt at finde et sted at spise og vi fik samtidig tisset af – heldigt for det. Desværre havde vi ikke fået købt noget at drikke, da vi regnede med at taxi-turen på 10-12 km til hotellet ville tage 20-25 min. Vi blev slemt overraskede. Vi havde godt hørt at demonstranterne havde lukket for metroen og sky-train og at der derfor kunne være trafik-propper. Men at det skulle tage ca. 3 timer at kører til hotellet havde vi bestemt ikke regnet med. Tålmodigheden var mildest talt ved at slippe op til sidst. Det gjorde det heller ikke bedre at vi kørte med en taxa-chaffør som vi overhovedet ikke kunne kommunikere med. Han kunne ikke et ord engelsk. Vi havde på intet tidspunkt nogle idé om hvor vi var og hvornår vi ville være fremme. 5-10 min før ankomst var vi tæt på at stoppe taxaen, men heldigvis kørte vi videre.

Det ligner nogle af dem der er med til demonstrationerne.

Fra taxaen kunne vi se nogle af demonstranterne. Der var flere der rendte rundt med politiets skjold som de bruger som beskyttelse. Andre rendte rundt med jernrør og vi så også nogle med dykkerbriller til at beskytte sig imod tåregas.

Her er en smadret taxi - alle ruder er smadrede, sidespejl ligger på jorden og køleren ser heller ikke for god ud. Det ligner en ulykke, men undrer os lidt, da alle ruder er smadrede og det er så tæt på de demonstranter vi så - måske har de været på spil

Her er en smadret taxi – alle ruder er smadrede, sidespejl ligger på jorden og køleren ser heller ikke for god ud. Det ligner en ulykke, men undrer os lidt, da alle ruder er smadrede og det er så tæt på de demonstranter vi så – måske har de været på spil ?!?

Et par gange så vi nogle mazda'er hvor logoet var lavet om til en djævel

Et par gange så vi nogle mazda’er hvor logoet var lavet om til en djævel – sjovt 🙂

Lidt i otte var vi fremme ved hotellet G9bangkok. Hotellet har flersengs stuer, så man kan leje sig ind til en enkelt seng. Vi havde lejet en 4-sengs stue med køjesenge. Et meget udmærket sted til billige penge. Det blev en transport-dag på 10 timer. Ikke lige hvad vi havde regnet med, dagen før vi skal videre på en 10 timers bus tur til Cambodia.

Receptionisten fortalte at der ikke rigtig var nogle restauranter i nærheden, men at der lå et lokalt Thai-køkken i nærheden. Vi fandt køkkenet liggende i en baggård uden for turisters færden. De var meget venlige og lidt overraskede over at se turister i deres køkken. Vi fik en dejlig omgang stegte ris. På vej tilbage rundede vi lige en lille kiosk og købte en is, lidt drikkevare og forsyninger til turen imorgen. Dynerne kalder – god nat og sov godt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*