Vores nytårsmorgen i Bangkok var nok ikke så forskellig for så mange andres nytårsmorgener. Vi var trætte, fordi vi kom sent i seng.
Til gengæld havde vi muligheden for at sætte os ved et veltildækket morgenbord for efterfølgende at lægge os ned til poolen på 14. etage.

Patrick i poolen. De tre tårne i baggrunden er Chatrium, hotellet vi boede på for halvanden måned siden.
Efter at have slappet af i mange timer bestilte vi pizza til frokost. Mens vi spiste blev vi enige om at tage skytrain ud til Siam indkøbscenter for at finde lidt lækkerier, så resten af eftermiddagen kan foregå i sengen med et par gode film.
Det blev til et par timer i indkøbscenteret med indkøb af guf og lidt osen i butikkerne. Herefter begav vi os hjemad og startede eftermiddagen med at se Happy Feet.