Kajak og snokledag på Koh Phangan – onsdag d. 8. december

Aftenkaffen fra igår aftes - mums

Aftenkaffen fra igår aftes – mums

I går aftes efter aftensmaden, blev vi siddende oppe i den hyggelige restaurant og fik lidt at drikke, mens vi spillede kort.

Planen for idag var egentlig, at vi skulle ud at finde et supermarked og handle lidt ind, men da vi vågnede, så vi, hvor stille vandet var. Derfor besluttede vi os for, at vi efter morgenmaden ville leje to kajakker og sejle en god tur på vandet.

Vandet var meget klart - næsten 2 meter dybt og vi kunne nemt tage billeder af søpølsen på bunden.

Vandet var meget klart – næsten 2 meter dybt og vi kunne nemt tage billeder af søpølsen på bunden.

Det viste sig hurtigt at være en helt fantastisk god idé. Vandet var super klart og vi kunne se den ene fisk og søpølse efter den anden. Helle og Patrick sejlede sammen, og Brian og Mathias sejlede sammen.

I starten sejlede Mathias og Brian sammen

I starten sejlede Mathias og Brian sammen

Og Patrick nyder turen sammen med Helle

Og Patrick nyder turen sammen med Helle

Efter at have sejlet en half times tid, blev vi simpelthen nødt til at hoppe i vandet fra kajakkerne og snorkle rundt blandt fisk, søpølser, koraler og søpindsvin.

Brian hopper i vandet og snorkler i det klare vand. Det er nok de flotteste koraller vi har set på vores snorkleture.

Brian hopper i vandet og snorkler i det klare vand. Det er nok de flotteste koraller vi har set på vores snorkleture.

Efter snorkleturen byttede vi pladser i kajakkerne, så nu sejlede Patrick og Mathias sammen, og det gik rigtig godt, de havde meget godt styr på deres kajak.

Efter Brian's snorkletur sejler Patrick og Mathias i samme båd

Efter Brian’s snorkletur sejler Patrick og Mathias i samme båd

I det klare vand så vi søpindsvinene helt tydeligt

I det klare vand så vi søpindsvinene helt tydeligt

Drengene på vej ind til stranden

Drengene på vej ind til stranden

Midt i vandet lå en død fisk og drev rundt, så vi fangede den på pagajen, så vi kunne tage et billede af den.

Vi fandt en død fisk i vandet

Vi fandt en død fisk i vandet

Fra kajakkerne så vi en restaurant og bar lige rundt om pynten ved vores hotel. Vi besluttede os for at tage herhen og få frokost, efter at vi havde afleveret kajakkerne igen. Det kostede os 300 Bath at sejle rundt i halvanden time, og det var en super fed tur.

Efter at have fået tørt tøj på begav vi os over til restauranten, og det viste sig hurtigt, at den virkelig var så hyggelig, som den så ud fra havet.

Vi er på vej ud til frokost restauranten

Vi er på vej ud til frokost restauranten

Super hyggeligt sted med afslappende musik

Super hyggeligt sted med afslappende musik

Da vi kom ud på restaurantens bar, bestilte vi frokost, og herefter lagde vi os i hængekøjerne og ventede på maden.

Patrick slapper af inden frokosten

Patrick slapper af inden frokosten

Det ligner vidst en power nap :-)

Det ligner vidst en power nap 🙂

Efter at have spist, bestilte vi lidt ananas, for vi havde set, at der var mange fisk hele vejen rundt om baren. Så drengene og Brian hoppede i snorkleudstyret og sprang ned i vandet og fodrede fiskene med ananas.

Vi havde købt ananas til frokost, så vi også kunne fodre fiskene, som svømmede i havet ved siden af restauranten

Vi havde købt ananas til frokost, så vi også kunne fodre fiskene, som svømmede i havet ved siden af restauranten

Vi hopper straks i vandet med hænderne fulde af ananas.

Vi hopper straks i vandet med hænderne fulde af ananas.

Vandet var helt utroligt klart, så man kunne se flere meter ned i vandet, som virkelig vrimlede med tusinder af fisk i alle farver. Koralerne her var også de flotteste vi har set på hele vores tur.

Patrick lidt på afstand fra fiskene

Patrick lidt på afstand fra fiskene

Patrick og Brian svømmer rundet og kigger på det flotte landskab under vandet

Patrick og Brian svømmer rundet og kigger på det flotte landskab under vandet

Patrick og Mathias nyder det i fulde drag

Patrick og Mathias nyder det i fulde drag. De synes, at mærket på væggen bag Mathias ligner en leopard.

Drengene svømmer lidt langt ud

Drengene svømmer lidt langt ud, men man bliver også bjergtaget af verdenen under vandet.

Sneglehus som Mathias havde fået af en anden dansk mand - sneglen var stadig levende.

Sneglehus som Mathias havde fået af en anden dansk mand – sneglen var stadig levende.

Gynger ved restauranten som drengene mest brugte til at klatre i.

Gynger ved restauranten som drengene mest brugte til at klatre i.

Området omkring det hotel, hvor restauranten lå, var meget hyggeligt og stemningsfyldt indrettet. Næste gang vi kommer tilbage til Koh Phangan er det helt klart et sted vi kan finde på at bo.

Mathias oppe i toppen.

Mathias oppe i toppen.

Patrick knokler for at komme til tops

Patrick knokler for at komme til tops

Det var et fantastisk sted at opholde sig her til eftermiddag

Det var et fantastisk sted at opholde sig her til eftermiddag.

Tilbage på vores hotel gik vi ned til poolen. Her hjalp Mathias og papegøjen Ngeo med at rydde blade op ved poolen. Mathias tog bladene i poolen, en af personalerne samlede bladene op i posen og ejerens søn på 4 ½ år smed bladene ud af posen igen. Ngeo holdt øje med, om det blev gjort ordentligt. Ngeo må have det bedste papegøjeliv, nogen papegøje kan ønske sig.

Ved poolen så Ngeo (papegøjen) til, mens personalet gjorde rent for blade

Ved poolen så Ngeo (papegøjen) til, mens personalet gjorde rent for blade.

Da vi ikke kom ud at handle i dag, gik vi sidst på eftermiddagen ned til 7eleven og handlede ind til morgenmad til i morgen, da vi skal rejse helt ukristeligt tidligt, for at nå et fly til Bangkok. Vi er meget spændte på situationen i Bangkok. Umiddelbart er der ikke de store problemer lige nu, det skulle først kulminere i weekenden, ikke mindst på mandag. Så vi er fortrøstningsfulde i forhold til at kunne komme ind til Khao San Road i morgen. Vi skal kun bo ved Khao San Road en enkelt nat, da vi tidligt fredag morgen bliver hentet og skal på LakeSafari. Ude på søen er der ingen internet, så i fire dage er det sikkert ikke muligt for os at opdatere her på hjemmesiden.

Aftensmaden blev nydt i vores egen hyggelige restaurant og selvfølgelig efterfulgt at et slag  kort og lidt matematiklektier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*