Som sagt var det tidligt op for at komme afsted på LakeSafari. Hotellet var flinke til at servere en tidlig morgenmad kl. 6.30, selvom morgenmaden på hotellet først starter kl. 7.00.
Lidt over 7 kom Emmy hen til vores hotel. Hun sagde, at vi havde lidt travlt, så det var hurtigt på med rygsækkene og ud til minibussen, som stod klar. I bussen sad allerede en anden familie fra Amager, som var blevet hentet 6.30. Vitus, Villads og Dicte, sammen med deres mor Majken og far Niels. Ingen tvivl om, at det ville blive legekammerater for drengene. Dicte er 11 år og tvillingerne er 6 år. Vi kom hurtigt i snak med forældrerne og fik snakket om vores oplevelser i Thailand – de er afsted i 6 uger, så der er masser af gode råd og anbefalinger vi kan give hinanden. Vi skulle også mødes mere et par mere, som også skulle bo på husbåden, men de kørte afsted i en anden bil, og dem skulle vi først mødes med senere.
Dødens jernbane museum. Utroligt spændende, men også meget dystert.
Efter 2 ½ time var vi fremme ved Kanchanaburi, hvor vi skulle se et tredje krigsmuseum, som vi endnu ikke havde set. Det var spændende, og vi fik nogle ekstra informationer om 2. Verdenskrig i Asien og specielt omkring Dødens Jernbane, som vi ikke havde fået tidligere. Lige ved siden af musseet lå kirkegården, som vi tidligere havde besøgt. Vi fik øje på gravstenen fra den anden dansker som også lå her.
Den anden danskers gravsten på kirkegården i Kanchanaburi
Herefter kørte vi videre til Broen over Kwai-floden. Til forskel fra sidst vi var her, kom det rigtige tog kørende over broen. Toget standsede op, så alle turisterne kunne forlade broen. Med hornet i bund kørte toget over broen – en ret sjov oplevelse.
Familien samlet foran Broen over Floden Kwai
Så kommer toget helt fra Bangkok, og det kører over broen.
Mathias foran lokomotivet.
Så kører toget over broen. På midten af broen er der to firkantede jernbuer. Det er her broen blev bombet, og nu er det bygget op igen.
Vi kørte videre, og efter endnu en halv times kørsel, var det tid til frokost. Her fik vi også hilst på de sidst beboere på husbåden Christine og Verner, et yngre par nord fra Aalborg. Frokosten var en ikke typisk thailandsk buffet, hvor der bla. var spaghetti med kødsovs. Vi blev alle mætte og var klar til at køre videre.
Vi fik at vide, at der var 2 timer til næste sted – De Tre Pagoders Pas ved grænsen til Burma (Myanmar). Og som vi også havde fået at vide, var den sidste time meget kuperet med hårnålesving op og ned af bjergene. På trods af den forholdsvise pæne kørsel fra vores chauffør, lykkedes det begge vores drenge og pigen fra den familie at blive lidt køresyge.
Grænsen til Burma (Myanmar)
De tre små Pagoder.
Da vi så attraktionen De Tre Pagoders Pas, kom vi til at tænke på, at det er sådan mange turister må have det, når de ser den lille havfrue. Det var nærmere De Tre Små Pagoder som stod på bjerget 100 meter til Burma-grænsen. Dette sted er dog fyldt med masser af historie, da bla. dødens jernbane gik forbi dette sted. Vi kunne godt have tænkt os at have lidt ekstra tid, så vi lige kunne gå de 100 meter hen over grænsen og skrive Burma på vores rejselandkort.
Endelig sagde vores guide Emmy, at det var tid til at komme ombord på husbåden. Der var dog en halv times køretur ud til Laem Lake tæt på byen Sangkhlaburi, nær grænsen til Myanmar. Fremme ved søens bred kiggede vi lidt rundt – her var ingen båd, i hvert fald ingen som nogle af os ønskede at bo på. Til gengæld var der en longtail båd og en lidt større båd. Emmy fortalte hurtigt, at disse skulle transportere os ud til husbåden.
Så er vi på vej ned til søen, for at blive transporteret ud til husbåden.
Vi satte os ud i den store båd og bagagen blev lagt i longtail-båden. Efter 15-20 minutters sejlads kunne vi se husbåden, som kom nærmere. Husbåden lå ved foden af et bjerg i det rolige vand. Fantastisk sted med udsigt til solnedgangen. Søen vi skal sejle på er kommet til, da man har opdæmmet 3 forskellige floder.
Endelig får vi øje på husbåden – hvor har vi glædet os.
Tænk at det skal være vores hjem de næste tre dage.
Så er vi alle kommet om bord på husbåden.
Vi fik fordelt værelserne på 1. Sal, og bagagen blev bare sat på værelserne.
Patrick og Mathias på et af værelserne på første salen. Skøn skøn udsigt.
Det var nemlig tid til en badetur for børnene, mens de voksne nød den fantastiske solnedgang. Denne lille oase kommer vi helt sikkert til at nyde i fulde drag. Vi har oplevet mange fantastiske ting på vores tur rundt i Thailand, men bare det at komme til husbåden, helt øde og forladt for mennesker, er nok den største oplevelse af alle. Vi glæder os rigtig meget til de kommende dage.
Mathias står på springbrættet, der skal bare lige skiftes, så er drengene klar til at bade.
Og der springes.
Patrick står og nyder solnedgangen.
Smuk smuk solnedgang.
Og den bliver smukkere og smukkere
Solen er gået ned og aftensmaden skal nydes.