Lidt over 3 i nat var det tissetid for Helle og Brian. Vi sover på hver vores værelse med hver vores dreng, så det var lidt tilfældigt, at vi var vågne på samme tidspunkt. Da vi begge havde tisset, gik vi ud på husbådens terrasse for at kigge på stjernehimlen, som var helt fantastisk. Månen var ved at gå ned i horisonten i at mørkegult skær. Millioner af stjerner lyste resten af himlen op. Man kan kunne også tyde mælkevejens bælte – super fedt også at opleve dette. Vi gik tilbage til værelserne. Helle fulgte månen hele vejen ned fra værelsesvinduet og faldt derefter i søvn igen.
Kl. 6.30 begyndte motoren på husbådens trækbåd at larme – ikke voldsomt højt, men nok til at Brian og Helle stille og roligt vågnede. Brian smuttede som den første i det kolde bad – der er ingen varm vand på båden. Ingen tvivl om at man er vågen efter sådan en tur. Da Brian kom ud fra badet, havde Helle lavet en varm kop te. Patrick og Mathias var også vågnet, så nu sad vi, som de eneste, og nød roen, mens solen stod op hen over bjergene. I køkkenet var de to thai-kvinder i gang med at tilberede morgenmaden, som blev serveret lidt over 8.
Solopgang fra værelset.
Smukt smukt smukt
Før alle andre vågner, er Patrick allerede i gang med at fiske.
Mathias og Od har knyttet bånd, og hygger med at fiske. De står og hyggesnakker, og virker som om de forstår hinanden helt fint.
Det er så hyggeligt at fiske, mens man kan stå og nyde freden ude på søen.
Det er nærmest meditation at blive trukket rundt på søen, mens man kan sidde og nyde landskabet der konstant forandrer sig.
Der kan sagtens fiskes, selvom husbåden bliver slæbt afsted til næste destination.
Fremme ved næste destination, gør vi klar til at sejle hen til kokosøen. Mathias vil gerne styre.
Vi venter på at alle er klar til at hoppe ned i slæbebåden.
Emmy fortalte os at kl. 9 skulle vi være klar til at sejle ind med slæbebåden til Coconut Island. En plantage fyldt med 1700 kokos-palmer og en masse andre eksotiske træer og planter. Hun viste os bla. cacao-, cashewnut-, mango- og pomelotræer. Vi gik op af skrænten, til vi kom til nogle hytter. Her boede tre familier, som passede plantagen. En dreng på otte år kom os i møde. Han var meget interesseret i at spille fodbold. Drengen viste os også deres abe, som hjælper dem med at plukke kokos-frugter. Det var en rigtig flot og sund abe, som de helt sikkert passer meget på. Ved en af hytterne var de i gang med dampe ris for åben ild. Vi fik også smagt deres meget cremede kokos, som de selv plukker. Disse kokosnødder, som er meget rigere på frugt-kød og hvor saften er cremet helt gelé agtig, er ikke dem man typisk får serveret rundt omkring i Thailand. De er omkring dobbelt så dyre, som de kokosnødder vi normalt får.
Så er vi trådt i land på kokosøen.
Flot udsigt fra toppen af øen.
Søens vand ser utroligt smukt ud.
Aben hjælper familierne med at finde de modne nødder og kaste dem ned til dem.
Meget tyk cremet kokosnød.
Man behøver ikke at kunne tale samme sprog, når bare man har en fodbold.
Familierne har gang i riskogningen .
På den anden side af øen blev vi mødt af slæbebåden, som sejlede os tilbage til husbåden. Her havde vi en time til at bade, fiske og sejle i kajak, inden husbåden i tre timers tid skulle slæbes videre til næste lokation. Det betød, at der var rig mulighed for at slappe af. Brian tog hængekøjen i skyggen, Helle læste bog i solen og drengene hyggede sig med lidt fiskeri og leg med de andre børn.
Så er kajakkerne i vandet igen.
Der er også altid tid til et slag kort.
Vi fik også frokost – en dejlig Pad-Thai, med kyllinge-kødboller. Der var også frisk kokosnød og ananas. Efter frokost fik vi igen slappet af og spilleriet fra i går aftes gik i gang igen. Det er super, som vi alle falder i hak med hinanden, børn som voksne. Mathias er som sagt blevet gode venner med Od, en ung fyr, som er med som personale på båden. Mathias og ham kan stå i lang tid med fiskestængerne og lave konkurrencer om, hvem der kan kaste krogen længst ud i vandet. Næste konkurrence er så, hvem der hurtigst kan trække krogen ind igen. På trods af at de sprogmæssigt ikke kan kommunikere, hygger de sig enormt og griner meget.
Så slæbes vi videre til sidste destination på turen. Den flydende fiskerlandsby.
Flydende hus i landsbyen.
Næste lokation var ved en lille fiskelandsby. Her skulle husbåden blive indtil vi skulle slutte vores ophold på husbåden næste morgen. Men nu var det tid til at se det lokale vandfald. Vi skulle sejle i 20 minutter, hvorefter vi blev vi sat af ved en skrænt. Vi skulle vandre ind i skoven og op af bjerget for at komme til vandfaldet. Vi havde Od med på turen. Han kendte vejen og hjalp børnene de steder, hvor det var svært at komme frem. Det var tæt skov og man skulle kende vejen, da der ikke var nogen naturlig sti.
Utroligt flot vandfald.
Næsten helt uberørt.
Fedt at der ikke er andre turister end os.
Stedet virkede uberørt, som om der ikke kom mange mennesker her. Vores guide Emmy fortalte dog, at det tidligere havde været en attraktion for mange turister. Det var før at søen var blevet opdæmmet og før de unge var kommet til området og spoleret parken omkring vandfaldet med narko og fester. I dag er parken lukket, men man kan stadig sejle hertil og gå denne tur op til vandfaldet. For os virkede turen meget autentisk og stedet var tilplantet og så ikke spor spoleret ud. Vandfaldet var stort og det væltede ned med vand fra flere sider. Vi var næste alle en tur ude at soppe eller bade i det kolde vand. Guiden Emmy og Helle fik vasket deres hår i det klare vand. Od viste Patrick, og senere os andre en lille virvel strøm, som når vandet løber ud af badekarret. Denne strøm trak små grene og kviste ned til bunden. Da vi var færdige med at bade og tage billeder af det flotte vandfald, skulle vi tilbage på husbåden.
Vennerne hygger bagerst i båden på vej tilbage til husbåden.
Vores skønne hjem
På husbåden var det igen tid til at bade, fiske og og padle i kajak. Mathias tog straks fat i konkurrencen fra tidligere med Od. Patrick og Brian hoppede i kajakken og sejlede over til de nærmeste fiskehuse. Den ene bådhytte var en lille butik, hvor man kunne købe lidt kiosk-varer. Vi lagde til ved en lille trappe, da vi så, at der også stod en isboks. Vi ville have købt is, men isboksen var i gang med at blive afrimmet, så alt is var udsolgt. De to thai-piger i butikken var meget fnisende, da de ikke var vant til at turister lagde til ved deres butik. I stedet for is købte vi en pose chips og sejlede tilbage til husbåden.
Solnedgangen.
Helle prøver igen at læse en bog, men bliver nemt distraheret at solnedgangen.
Aftensmadstid! Der blev serveret store friskstegte fisk, kyllinglår og grøn karry kylling med ris. Igen et godt måltid. Det begyndte at blæse op og nogle begyndte at fryse. Od fik hurtigt trukket nogle store presseninger ned til afskærmning for vinden. Resten af aften blev der igen hygget med spilleri og hyggesnak. Den friske luft og masser af aktiviteter gør også, at trætheden hurtigt melder sig. Inden 22.00 var alle i deres senge.