Efter morgenmaden var det pooltid. Drengene badede i en times tid, mens Brian og Helle læste og lavede sudoku. Herefter gik vi ned i receptionen og bestilte en taxi, som skulle køre os ud til Klong Plu vandfaldet.
Fra indgangen til Klong Plu vandfaldet, skulle vi gå 500 meter ind i skoven for at se og bade i vandfaldet. På vejen gennem skoven stødte vi på en stor gul/sort edderkop, hvor kroppen var på størrelse med en tommeltot, og med benene var den på størrelse med Helles hånd.
Fremme ved vandfaldet hoppede vi i det kølige vand. Mathias hoppede selvfølgelig i oppe fra klipperne. Drengene brugte meget tid på at dykke efter fisk i vandfaldet.
Vi skulle huske at tjekke os selv for dyr efter at have badet. Patrick havde nogle larvelignende dyr på benet, som han heldigvis kunne børste af.
Da vi kom de 500 meter tilbage fra vandfaldet efter at have badet et par timer, stod vores taxichauffør og hans lille datter og ventede på os. Han kørte os op til hovedvejen og hen til en restaurant, hvor vi fik sen frokost.
I restauranten var der kun os og de 12 ansatte. Vi fik serveret dejlig mad af en fint sminket og afbleget mand. Drengenen undrede sig meget over at han havde bryster. Så her fik vi os en god snak om dette. Da al maden var serveret for os, satte alle de ansatte sig rundt om ved bordene og 8 af dem faldt i søvn. Sjov oplevelse.
Efter maden gik vi et stykke langs vejen, for at finde et sted at handle frugt og grønt. På vejen mødte vi elefanter.
Vi kom forbi en meget gammel dame, der stod i vejkanten ved sin bod.
Ved hjælp af fingersprog bad vi om 3 bananer, damen sagde 5 bananer, vi bad stadig om 3 bananer, damen sagde 4. Det viser sig nu, at vi stod og pruttede om prisen på hele klasen af bananer, for da vi sagde OK til 4 bananer, tog damen hele klasen på 10 bananer ned. Herefter fik vi også 5 agurker. Det hele blev 10 bath. Brian betalte med 20 bath og sagde at hun kunne beholde resten. Men det kunne absolut ikke lade sig gøre. Altså fik vi 10 bananer og 5 agurker for under 2 kroner. Godt pruttet synes vi selv.
Vi rundede en 7eleven for at købe lidt til aftensmaden. Her stødte vi på 2 hjemløse og forhutlede hunde, som gik og roede i skraldespande.

Usle og forsømte hjemløse, der går og roder i skraldespande, mens thaibørn går og kaster ting efter dem
Fra 7eleven prejede vi en taxi, som skulle køre os hjem til hotellet. Her fik vi prejet en meget fartglad chauffør, som mente at han var den eneste, der skulle frem på vejene. Vi kom heldigvis sikkert frem efter denne spændende taxioplevelse og nåede desværre ikke at tage en film af hans kørsel, da vi havde travlt med at holde fast på ladet af hans taxi, hvor vi sad.
Nu er mørket brudt frem og vores sidste dag på hotellet slut, så vi overvejer at gå ned og få en god isdessert at slutte af med her på Koh Chang. I morgen tidlig skal vi videre til Koh Kood med speedbåd, en tur som tager ca. 1 ½ time.
Vi takker af efter en dejlig solrig dag, som dog blev overskyet hen ad eftermiddagen. Temperaturen var dagen igennem på 32 grader – SKØNT
Her tilsidst har Mathias lige kreeret en lille film fra Thailand, enjoy…
Sikke en fin film Mathias. Sjovt at følge med i din ferie. Sikke et skønt sted!
Hilsner til dig og din familie fra SP
Hej med jer. Skøn film og sjovt at læse om alle jeres sjove oplevelser imens det øser ned udenfor vores vinduer. Knus fra Britta og Alex
Rigtig flot film og dejlig dag i har haft. Godt i overlevede taxituren. Prutteri ved man aldrig hvordan ender