I morges var det tid til at flytte videre til et nyt hotel her i ChiangMai. Det var ikke så langt væk fra La-mer Hostel, så vi kunne bare gå med rygsækkende hen til Manee House. Her blev vi taget rigtig godt imod, og blev vist ind til det værelse vi havde set på i går. Herefter gik vi ud i receptionen, hvor der sidder en rigtig sød dame og hjælper folk med at booke ture. Vi snakkede med hende om, at vi gerne ville ud og passe elefanter en hel dag. Vi fik booket til på søndag. Herefter snakkede vi med hende om, hvad der mere er at se. Vi ville gerne se et sted, hvor de laver thai-silke og paraplyer. Hun sagde, at vi kunne benytte os gratis af hotellets chauffør, når han kom tilbage fra en tur. Han ville være tilbage ved to tiden.
Pool ved vores hotel – Patrick står ud for vores værelse
Drengene gik ind på hotellet for at hoppe i poolen, mens Helle gik ned til markedet for at købe forskellige krydderier, som vi gerne vil have med hjem til Danmark.
Ved frokost tid gik vi ud i byen, hvor Helle havde set en hyggelig café, hvor der var et klaver.
Drenge spillede på klaver – rigtig hyggeligt
Menukortet var ikke stort, men det der var at vælge mellem, var superskønt og godt tilberedt.
Dejlig frokost – her kunne vi sagtens vende tilbage til
Vi nyder fred og ro på den rigtig hyggelige café
Her mødte vi også en ældre amerikansk kvinde Nancy på 72 år, som bor her i Chiang Mai fem måneder om året, da hendes søn bor her, og fordi hun hader kulden hjemme i USA. Vi faldt i snak om byen, og hun anbefalede et galleri, hvor vi aktivt kunne deltage i billederne. Hun havde en brochure i tasken og var glad for at kunne give den til os, for så var der “en mening med at hun havde glemt at tage den ud af tasken”, som hun sagde. Herefter snakkede vi om, at der hver dag bliver forskelligt musik i caféen, alt efter hvem der satte sig ved klaveret. Drengene havde siddet og spillet og fortalte, at de spiller klarinet og tuba. Pludselig blev Nancy helt nostalgisk, og kom i tanke om en gammel tegnefilm om “Tubby the Tuba”. Det lyder som en sød lille film, vi bliver nødt til at se 🙂 Det er dejligt at møde et livsstykke som Nancy, som med glæde deler ud at sin erfaring. Det var synd, at vi havde en aftale på hotellet, for vi kunne sagtens være blevet og snakket med Nancy i længere tid. Så kunne drengene også have givet hende den “klaverkoncert” hun så inderligt ønskede.
Tilbage på hotellet var chaufføren klar til at køre os ud til paraplyværkstedet. Vi ankom til et stort hyggeligt værksted, hvor en masse mennesker sad ved hver deres led i paraplyproduktionen. Et helt utroligt puzzlespil det er at bygge en parasol. Det er præcisionsarbejde, at få alle de små bambusstykker til at passe sammen. Selv papirproduktionen stod de selv for, helt fra bunden.
Sådan laver man en paraply ved håndkraft.
Det er en lang proces, med et smukt resultat til sidst.
Her sættes bambuspindene fast.
Patrick prøver at bore hul til snorene i paraplyen.
Manden laver splitter i bambus, som holder paraplyen udslået.
Kvinden sætter snore på, som holder bambuspindene på plads i paraplyen.
Mathias prøver at lave papiret, som skal bruges til paraplyerne.
Paraplyen males/imprægneres.
Der er så mange flotte paraplyer med smukke mønstre.
Håndmalet markedsparasol – vi var meget tæt på at købe den.
Vi var imponerede over det smukke malearbejde, der var på de færdige paraplyer. Nogle af dekoratørerne sad klar til at dekorere alt, hvad der dekoreres kan. Vi så en der fik dekoreret sin scooterhjelm, og en anden der fik dekoreret sine sko med en drage der gik fra den højre til den venstre sko.
Helle får pyntet coveret på telefonen.
Helle er godt tilfreds med resultatet.
Mathias vil gerne have malet en drage på sin t-shirt.
Dragen var virkelig detaljeret. Malerne gør sig virkelig umage.
Patrick får malet en ørn på t-shirten.
Patrick står sammen med ham der malede hans t-shirt.
To stolte drenge med hver deres flotte t-shirt.
Herefter afsted til et nyt værksted, hvor vi kunne se produktionen af thai-silke. Vi har tidligere set det på museum i Bangkok, men dette var bestemt meget mere beskrivende, da der var en rigtig produktion i gang. Levende larver åd blade, for herefter at begynde med at danne en puppe, som blev kogt, for til sidst at kunne trække silkesnoren af pupperne.
Udenfor silkebutikken havde en dame en fire uger gammel shitzu. Vi kom til at savne mosters Luna.
Silkelarverne spiser sig tykke i blade.
Silkelarverne er ved at spinde deres pupper
De hvide pupper er kinesiske, de gule er thaipupper.
Pupperne bliver kogt, så man stille og roligt kan trække silkesnoren op på spinderedskabet.
Der holdes styr på 4000 tråde i hundrede meters længde, som nænsomt lægges i et fast mønster.
Der væves thaisilke i alle mulige mønstre.
Det er et fascinerende stykke pillearbejde at lave thai-silke. Efter at have set produktionen gik vi ind i den tilhørende butik. Her faldt Helle over en aftenkjole, som passede helt perfekt. Nu mangler hun bare en fest, så den kan bruges 🙂
Det sidste sted vi kørte hen troede vi var et sted, hvor man kunne se produktionen af honning. Det viste sig bare at være et sted, hvor der sælges alle mulige produkter med honning i. Her fik vi købt thai-massage-balm med honning i, en blid form for tigerbalsam.
Vores chauffør spurgte, om vi ville se flere værksteder, da der findes et hav af forskellige værksteder, men vi var klar til at køre hjem. På vejen hjem undrede vi os over, at vi bare kunne blive kørt rundt helt gratis. Vi blev enige om, at chaufføren sikkert får provision af det vi køber, ligesom tuktuk chaufførerne i Bangkok. Til forskel fra Bangkok foregår det på en mere afslappet måde – ligesom alt andet i Chiang Mai. Vi kunne selv få lov at bestemme, hvad vi ville se, og hvornår vi ikke ville mere 🙂
Hjemme igen nåede vi at skype med mormor, inden vi gik ud til aftensmad. Vi kom forbi Blue Diamond, et sted vi spiste morgenmad sidst vi var i Chiang Mai. Her gik vi ind i deres hyggelige have og fik et rigtig godt vegetarisk aftensmåltid.
Glade og mætte gik vi hjem til hotellet og fandt den lille film om “Tubby the Tuba” på YouTube. Ganske rigtigt var det en sød lille tegnefilm om et orkester med tubaen som hovedpersonen. Tak til Nancy.