Bangkok, Chatrium Hotel Riverside – torsdag d. 14. november

Vi stod op til en vildt skøn morgenbuffet, hvor der er noget for alle, men i morgen skal vi ikke sidde udenfor ved vandet, for der lugter seriøst dårligt.

Under morgenmaden så vi en lang række langbenede skønheder, med skråbånd på. Helle spurgte Miss India, hvad de var med i. Det var en eller anden international skønhedskonkurrence. Hun fortalte, at Miss Denmark var taget hjem.

Efter morgenmaden gik vi op på 6. etage for at bade i poolen.

Morgenbadning i poolen på 6. etage

Morgenbadning i poolen på 6. etage

Der hygges vildt i poolen

Der hygges vildt i poolen

Vi bor i øvrigt på 20. etage og hotellet har 36 etager. Vi har en fantastisk udsigt fra vores panoramavinduer.

Udsigten fra vores hotel

Udsigten fra vores hotel

Henad formiddagen gik vi ned til hotellets anløbsbro og tog hotelfærgen hen til Taksim broen, hvorfra vi tog Skytrain til Siam stationen.

Vi sidder i hotellets egen båd, der dagen igennem sejler i pendulfart mellem hotellet og Skytrainstationen

Vi sidder i hotellets egen båd, der dagen igennem sejler i pendulfart mellem hotellet og Skytrainstationen.

På vej rundt i Bangkok med Skytrain

På vej rundt i Bangkok med Skytrain

Lige ved siden af lå en masse forskellige indkøbscentre. Det ene var ala Fields bare i seks etager, her var der et Madame Tussauds voksmuseum. Her mødte vi mange kendte og for os ukendte ansigter.

Her er vi på besøg hos Mr. and Mrs. Barack Obama

Her er vi på besøg hos Mr. and Mrs. Barack Obama

Madonna and I.

Madonna and I.

Mathias møder endelig Michael Jackson og skråler med på "Beat it"

Mathias møder endelig Michael Jackson og skråler med på “Beat it”

Patrick møder Albert Einstein.

Patrick møder Albert Einstein.

Brian og Wayne Rooney.

Brian og Wayne Rooney.

Så så man lige Mathias og Ronaldo

Så så man lige Mathias og Ronaldo

Det andet indkøbscenter var på størrelse med Fields, til gengæld var det kun dyre forretninger, som Prada, Chanel, Dior, Louis Vuitton m.fl og folk stod i kø for at komme ind i butikkerne, hvor sikkerhedsvagter kun lukkede et par stykker ind ad gangen, for at butikkerne ikke blev for overfyldt. Det sidste indkøbscenter var også kæmpe stort, og her handlede den almindelige Thai også. Her var alt hvad man kunne tænke sig, både til selv at lave mad og takeaway i alle afskygninger. Vi fik både spist en god frokost handlet ind til lidt let aftensmad på hotellet.

Herefter gik turen tilbage til hotellet med Skytrain og båd.

I båden på vej hjem. Solen er på vej ned bag vores hotel.

I båden på vej hjem. Solen er på vej ned bag vores hotel.

Så er vi tilbage ved hotellet og glæder os til at hoppe i poolen.

Så er vi tilbage ved hotellet og glæder os til at hoppe i poolen.

Efter at have kommet indkøbene i køleskab, gik vi ned til poolen. Mens vi lå og plaskede rundt i vandet, kunne vi se en masse lys nede fra floden, samtidig med at det begyndte at lyne på himlen langt væk. Vi svømmede hen til poolkanten og så en masse flotpyntede skibe sejle frem og tilbage på floden. Det er i anledningen af Loy Krathong festivalen, som afholdes d. 17. November.

Flot oplyste både i anledningen af Loy Krathong d. 17. november

Flot oplyste både i anledningen af Loy Krathong d. 17. november

Dejlig forfriskende svømmetur i aftenmørket.

Dejlig forfriskende svømmetur i aftenmørket.

Loy Krathong festivalen ærer vandgudinden med offergaver, som ofte er bananblade, der foldes og pyntes med blomster og levende lys og sættes ud i vandet, samt lanterner der tændes og svæver afsted på nattehimlen.

Loy Krathong festivalen ærer vandgudinden med offergaver, som ofte er bananblade, der foldes og pyntes med blomster og levende lys og sættes ud i vandet, samt lanterner der tændes og svæver afsted på nattehimlen.

Efter svømmeturen gik vi op på værelset og fik tun på toast med tomat, gulerod og vandmelon. Det blev spist mens uvejret rigtig trak op. Efter maden blev der lavet lektier mens vi ud af panoramavinduerne var tilskuere til det flotteste tordenvejr – det gav anledning til en kop kakao inden dynerne kaldte.

One Reply to “Bangkok, Chatrium Hotel Riverside – torsdag d. 14. november”

  1. Kære alle 4

    Sikke en fantastisk tur i er ude på. Vi er rigtig glad for at se alle de skønne billeder som i sender med rigtig gode undertekster, og jeres dagbog er en fornøjelse at læse.

    Selv om i er omme på den anden side af jorden, føler vi at vi ikke er ret langt fra jer. Vi glæder os til de næste dages dagbog.

    NB. Havde Obama nogle kommentarer til Lars Løkkes bilagsrod i GGGI ?

    KH fra de 2 der har en udetemperatur på 5 grader.

    Mormor & morfar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*