Her til morgen var det en meget frisk Mathias, der trak gardinerne fra og hev os andre ud af sengen kl. 6.30, fordi i dag skulle vi til Vulcano Bay. Vi har mulighed for at komme en time tidligere til Vulcano Bay fordi vi bor på Loews Hotel, altså 7.30 istedet for 8.30. Vulcano Bay er et KÆMPE badeland med alverdens vandrutchebaner, og Mathias er jo en vandhund, så derfor havde han travlt.
Vi gik nedenfor hotellet, hvorfra vi tog shuttlebussen derud.
Så var det tid til at finde nogle liggestole et godt sted, og der havde vi frit valg på alle hylder, fordi vi var der så tidligt. Heldigvis var det overskyet idag, for temperaturen var allerede tæt på 30 grader.
Så skulle der prøves vandrutchebaner. Der var de hurtige, de langsomt flydende, de turbo-hurtige, dem med bølger, de vilde og mange flere. Mathias prøvede at blive skudt ud oppe fra vulkanen. Super fedt område som helt sikkert kan anbefales.
Vi blev der til efter frokost, hvor parken også nærmest fra blevet overfyldt med mennesker – vi tog shuttlebussen tilbage og gik i bad inden Universal Studios kaldte.
Vi skulle prøve en del rutchebaner, som vi ikke havde prøvet endnu. Vi prøvede King Kong rutchebanen, som Helle og Patrick ikke havde prøvet før. Den var vildt livagtig og der var en KÆMPE livagtig King Kong til sidst i turen. Vi var også inde til et Horror-makeup show, hvor en af Universals makeup-artister kom og viste klip af hvordan man laver makeuppen og får det til at se virkeligt ud. Ham og hans medvært viste sig også at være sjove, ja næsten helt stand-up-agtige, så vi fik grinet en helt del.
Til aftensmad fandt i en Bob Marley Restaurant, hvor vi et kort øjeblik mindedes vores tur til flere af øerne i Thailand, som ofte spillede hans musik. Vi spurgte, hvad tjeneren kunne anbefale og fulgte hans råd. Det fortrød vi ikke, da vi fik vildt lækre jamaicanske retter, som vi aldrig har smagt før.
Efter maden fik vi prøvet lidt flere forlystelser. Brian og Helle blev trætte lidt før drengene og gik hjem. Drengene skulle også lige prøve Hulk-rutchebanen i mørke inden de gik hjem.
Dagens skridt 22500-24500
Der er opdateret billeder fra igår og video som I blev snydt for i forgårs er også lagt på – billeder for idag kommer i morgen – måske 🙂


















