Koh Chang – torsdag d. 7. november

Morgensmad buffet

Morgensmad buffet

Efter 12 timers tiltrængt søvn, vågnede vi op og gik ned for at få morgenmad. Kæmpe lækker morgenbuffet. Ved morgenbordet spørger Mathias om vi er i Malaysia, han ser lidt tænksom ud og siger så: “nå nej vi er ikke begyndt at tage Malaysiapiller endnu”, hvorefter han spørger om man kan få bænkefeber her!!! Tilbage på værelset for at børste tænder, skulle drengene liiige en tur i poolen. Her legede de “handicappet hund” som skulle reddes af livredderen.

Hotellet fra stranden af

Hotellet fra stranden af

Vores første tur ud af hotellet gik 100 meter op ad vejen, hvor vi fandt en lille bar, hvor vi kunne købe 4 flasker vand for 80 THb. Her blev vi inviteret op bagved i deres private have, som var utrolig smuk. Her mødte vi også tyske Ursula, som fortalte at hun boede her 6 måneder om året. Ursula havde også fødselsdag idag, og hun havde fået gave af dem der arbejdede i baren, selvom det ikke er noget de normalt fejrer. Hun fortalte os om et lækkert italiensk spisested, som vi tænker, at vi vil prøve en af de næste dage.

Får vi mon en kokosnød i hovedet?

Får vi mon en kokosnød i hovedet?

Nej - Brian var lige hurtig og greb den :-)

Nej – Brian var lige hurtig og greb den 🙂

Hotellet fra afstand

Hotellet fra afstand

Yderligere 100 meter væk fra hotellet kom vi til et sted, hvor drengene og Brian kunne komme op og klatre højt oppe i træerne og palmerne. Der var mange sjove forhindringer bl.a. en cykel- og en hængekøjesvævebane. Efter lang tids klatring blev Mathias angrebet af bittesmå myrer. Brian måtte børste omkring 20 myrer af Mathias’ ansigt, de havde bidt sig fast, så det sveg. Brian og Patrick blev også angrebet, og tilsidst blev det for meget for drengene, som gerne vill stoppe. Trods dette var det en rigtig god oplevelse at klatre rundt i træ- og palmetoppe. Afslutningsvis fik vi serveret ananas og vandmelon.

Forberedelse til klatretur

Forberedelse til klatretur

Mathias i hængekøje svævebanen

Mathias i hængekøje svævebanen

Og Patrick i ca. 8 meters højde

Og Patrick i ca. 8 meters højde

Eftermiddagen gik med big time badning, især for drengene, lektielæsning, afslapning, kortspil og hyggelæsning.

Halv ananas med i Ris i karry, cashewnødder og store rejer

Halv ananas med i Ris i karry, cashewnødder og store rejer

Stegte nudler i æggerede med KÆMPE rejer

Stegte nudler i æggerede med KÆMPE rejer

Aftensmaden blev spist på hotellets restaurant, hvor vi fik rigtig lækker thaimad. Bagefter gik vi rundt på hotellet og talte gekkoer, vi kan hilse og sige at der er rigtig rigtig mange. Vi afsluttede dagen med en gang pool på i hotellets bar

5 Replies to “Koh Chang – torsdag d. 7. november”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*