Erawan vandfald tæt på Kanchanaburi – fredag d. 20. december

Vores værter serverede en dejlig morgenmad i hyggelige omgivelser. Vi havde ikke regnet med at morgenmaden var inkluderet – dejlig overraskelse.

Efter en skøn skøn morgenmad kørte vores vært os ned til busstationen, hvor han hjalp os med at købe billetter til en flot gammel bus, som skulle køre os 65 km op til Erawan vandfaldet.

Gratis shuttlebus service til busstationen, hvor vi skulle have bussen til Erawan vandfaldet.

Turen tog halvanden time i et stille roligt tempo, hvor vi havde pladser lige ved siden af chaufføren.

Vi sidder foran i bussen og synger julesange – Helle gav den hele armen med nogle gamle Daimi julesange 🙂

Så er vi fremme ved Erawan Nationalpark. Vores bus holder i baggrunden.

Fremme ved indgangen til stien op til vandfaldet, konstaterer Patrick, at han er skrupsulten, så vi må lige proviantere. Vi køber også lidt at drikke til turen op langs med vandfaldet. Der var cirka to kilometer op til toppen, og det er ikke alle steder det er lige nemt at komme frem. En utrolig fantastisk trekkingtur, lige som drengene elsker det.

Patrick er konstant sulten, så kan fik en varmet majs.

Vandfaldet er inddelt i syv forskellige niveauer, syv forskellige fantastiske steder på vejen op til toppen af vandfaldet, og ved hvert niveau er det muligt at hoppe i og få sig en dukkert.

Brian foran det første vandfald.

Vi vælger ikke at hoppe i vandfaldet, før vi kommer helt op til toppen, for så har vi set alle de fantastisk smukke steder og kan bedre vælge, hvor vi synes det er bedst at bade.

Mathias leger karatekid på en træstamme.

Mathias har ikke helt lagt karate på hylden, og øver sig på træstammen i ægte Karate Kid stil.

Ved det tredje vandfald så vi to rigtige søde hundehvalpe. De kunne godt lide at bide i   Mathias´ vandrebambusstok.

Vi stødte på to små hundehvalpe, som løb og legede med hinanden langs vandfaldet. Vi havde virkelig lyst til at tage dem med hjem, da de bare var SÅ nuttede.

Helle, Mathias og Patrick kigger på fiskene som svømmede rundt ved det tredje vandfald. Fiskene kan ses i vandet.

Der var utroligt mange fisk i vandet hele vejen op til toppen af vandfaldet. Mange af fiskene var ret store, og de opførte sig som doktorfisk. Det både kildede og var lidt ubehageligt at blive napset af nogle af de store. Indimellem så man børn og voksne der sprællede og kom med små hyl, når en fisk napsede dem 🙂 Brian faldt på r…. på et tidspunkt, da han blev overrasket over at fiskene napsede.

Det femte vandfald – super flot

Mathias tog en gyngetur på en hængende lian.

Det næste stykke til sjette og syvende vandfald var svært fremkommeligt – nogle steder stejle kravleture på klipper og væltede træer

Nogle steder var der bygget nogle vakkelvorne trapper

Det syvende vandfald

Fremme ved toppen af vandfaldet, eller så langt til toppen, som man kunne komme, blev vi belønnet med et fantastisk udsyn. Solen skinnede ned over det smukke vandfald og gav et flot lys i det helt klare vand.

På nedturen badede vi ved nogle af vandfaldene – her er det ved femte vandfald, at Mathias viser muskler 🙂

Superflot klart og turkis vand – det ene postkort billede efter det andet

Drengene bader i de flotte omgivelser, mens Helle tager billeder.

Vi tog det ene billede efter det andet, da både vandfaldet og naturen omkring var helt fantastisk. Turkisblåt vand, palmer, kæmpe høje træer, lianer, bambus og flotte klippeformationer, samt smukke sommerfugle og guldsmede der virvler ind og ud mellem hinanden. Vandfaldet var også en sjov legeplads for drengene. Der var store sten der udgjorde rutchebaner, lianer var lige så gode som gynger, samt sten og rødder på stien, så der kunne leges jorden er giftig.

Ved det fjerde vandfald kunne man rutche ned ad en kæmpe sten – her kravler drengene op.

Patrick på vej ned – han synes det var super sjovt.

Mathias havde det også sjovt – det blev adskillige rutcheture ned i det klarevand

Tiden ved vandfaldet gik stærkt og vi fik os en virkelig fantastisk oplevelse. Vi sluttede af med en god frokost, hvor vi fik Pad Thai og Pad See Ew. Mums det var så lækkert frisklavet.

16.00 afgik bussen tilbage til Kanchanaburi. Efter en halv times kørsel skulle Patrick tisse. Buschaufføren stoppede og Patrick hoppede ud og tissede i vejkanten til morskab for alle i bussen, for Patrick tissede en “diskret” stråle på tre meter og på højde med ham selv 🙂 Mætte af oplevelser gik vi tilbage til vores Guesthouse og slappede af, indtil det blev tid til aftensmad på en fiskerestaurant i nærheden. Da vi kom tilbage, blev vi budt på en kop kaffe af værterne. De var meget interesserede i at høre, om vi var tilfredse med turen. Det er så hyggeligt at sidde under deres overdækkede terrasse og slappe af til stille og roligt musik. Her er bare så meget charme og stemning. Vi har kun rosende ord om dette hyggelige Guesthouse.