Cykeltur i Kanchanaburi (Giant tree og JEATH War museum) – lørdag d. 21. december

Mathias og Marley – gode venner i P.Y.Guesthouse

Morgenhygge i strålerne fra morgensolen. Mathias og Marley er blevet bedste venner, Mathias har også hjulpet Marley af med en tæge.

Vi havde planer om en cykeltur rundt i Kanchanaburi og vi ville godt over på den anden side af floden og se et kæmpe træ. Vores vært fandt cyklerne frem og sprang også selv op på cyklen, for han ville gerne vise os hen til færgen. Vi kendte dog vejen, men værten vil bare så gerne hjælpe 🙂

Vi venter på at færgen kommer, så vi kan sejle med over på den anden side af floden.

Om bord på færgen betaler vi 5 bath pr. person.

Så er vi om bord på færgen, som hurtigt transporterer knallerter over floden.

Efter den tre minutter lange sejlads hoppede vi på cyklerne og begav os ud på en tur på 10 kilometer for at finde et kæmpe træ (Giant Tree), som Patrick havde bestemt at vi skulle se.

Langs vejen frem til Giant Tree blev vi overhalet af den ene kæmpe lastbil læsset med sukkerrør efter den anden. Der røg mange sukkerrør af, så rabatten ville have været et slaraffenland for en elefant

For at komme til træet skulle vi gennem et kæmpe område, hvor The Royal Army opdrættede heste. Der myldrede med heste ude på de store græsmarker.

Giant Tree. Det må siges at være et kæmpe træ.

Vi blev meget imponerede over det kæmpe store træ.

Vi følte os ret små helt inde ved træets stamme

Brian fik øje på en vandrende pind på det store træ.

Efter en drikkepause i skyggen fra det store træ, cyklede vi 10 kilometer tilbage til knallertfærgen.

Mathias hjælper med at fortøjre færgen efter at vi er blevet sejlet tilbage over floden.

Oppe på cyklerne igen, kørte vi et stykke vej inden vi fandt en dejlig restaurant, hvor vi fik nogle velsmagende thairetter til frokost. Vi blev enige om, at vi havde energi nok til at cykle videre, så vi valgte, at vi ville køre hen til Broen over Floden Kwai. En tur på 5 kilometer. Undervejs kom vi forbi en boghandel, hvor vi smuttede ind og fandt os en ny god bog, samt fik en god snak med ejeren, en englænder som havde boet her i 22 år. Han spurgte lidt til vores rejse og spurgte om vi følte os godt behandlet her. Han sagde, at i Thailand kan man dele befolkningen op i ThaiThai og ChineseThai. ThaiThai vil altid gerne hjælpe også uden at få noget til gengæld. ChineseThai vil også gerne hjælpe, men gør det kun, hvis de kan se en gevinst ved det. Værterne i P.Y.Guesthouse er helt klart ThaiThai 🙂

Gruppebillede midt på broen.

Fremme ved broen, kunne vi gå hele vejen over broen. Imponerende at der her engang stod en kæmpe træbro bygget ved håndkraft. Træbroen blev af flere omgange bombet af de allierede. Broen blev genopbygget og idag står den seneste version som er en jernbro. Jernbanen blev lavet for at japanerne nemt kunne transportere krigsmateriel til krigen i Indien og Burma. Det siges at japanske ingeniører havde forudsagt, at det ville tage mindst fem år at bygge hele jernbanestrækningen, som er på 415 kilometer gennem Thailand og Burma. Den japanske hær tvang fangerne til at færdiggøre den på kun 16 måneder. Arbejdet startede september 1942 og blev afsluttet i december 1943.

Vi går langs Kwai broen. Broen er nu en jernbro, men blev oprindeligt bygget i træ.

Lokomotivet som kørte på jernbanestrækningen

30.000 krigsfanger fra England, Australien, Amerika og Holland og 200.000 arbejdere fra Thailand og landene omkring Thailand blev tvunget til at lave et kæmpe stykke arbejde i højeste grad med livet som indsats. 16.000 krigsfanger og 100.000 lokale arbejdere mistede deres liv under arbejdet på jernbanen. Hovedårsagen skyldes sult og mangel på medicinsk udstyr. Men flere blev også tortureret ihjel hvis de ikke arbejdet hårdt nok. På museet var der bygget en kopi af de bambus-barakker hvor fangerne boede når de ikke arbejdede. Der var en liggeplads på ca. 60 cm til hver, så man kan nok regne ud hvordan bakterier og sygdomme hurtigt blev spredt mellem fangerne. Det eneste fangerne fik at spise var ris med en smule salt.

De arbejdere der ikke kunne arbejde hårdt pga. forskellige skader, blev sat til at lave ris

Pissoiret var en tragt stukket ned i bambus rør, som var gravet ned i jorden

Krigsfanger arbejder næsten nøgne ubeskyttet for den hårde sol

Vi tog flere billeder fra JEATH krigs musset, hvor man fik den skrækkelige historie fortalt i billeder.

JEATH War museum – broen kan ses i baggunden

Krigsmuseet JEATH er omdøbt fra Death, da man synes at navnet var for makabert. Hvert bogstav symbolisere de lande der var involveret. J-Japan, E-England, A-Australien/Amerika, T-Thailand og H-Holland

Dukker illustrerede hvordan de arbejdede

Togvogne blev brugt som fængsler

Broen blev bombet flere gange. Her et stort væg maleri der illustrere dette.

Hitler og den japanske general som styrede slagets gang i Thailand

Den japanske og den italienske leder

Det har været en meget lærerig tur, hvor drengene studsede over hvor onde folk kan være imod hinanden.

Da vi var ved at være færdige på museet, så vi en leguan som slappede af i varmen. Mathias og Patrick fik lov at klappe den

Ude af museet og på vej tilbage til cyklerne fik vi øje på en leopard der lå og slappede af på et bord, sammen med sin oppasser

Imorgen skal vi videre imod Koh Samed, hvor vi skal tilbringe juledagene. På vej hjem, kørte vi derfor forbi togstationen. Vi synes det vil passe godt til oplevelserne her i byen, at transporten videre, skulle ske med tog. Men toget imod Bangkok kørte enten meget tidligt eller sent på dagen, så transporten videre bliver med bus. Vi har fået booket billetter på en bus der kører direkte til Rayong, som er byen hvorfra vi skal have båden til Koh Samed.

Hertil aften kørte den ene af vores søde værter os hen til et gadekøkken han kendte. De lavede en rigtig god Pad Thai, som vi så godt kan lide. Mens vi spiste mad for 26 kr ialt, ventede værten på os til vi havde spist færdig og kørte os hjem igen 🙂