Markeder i Siem Reap, Cambodia – lørdag d. 28. december

Receptionen på Apsara Steung Thmey Hotel, som kun har været åbent i 7 dage.

Som nævnt valgte vi idag at tjekke ud af det hotel vi skulle have boet på i tre dage. Hurtigt fandt vi et nyt og endnu billigere hotel gennem Booking.com og kørte hertil i en tuktuk. Da vi ankom, blev vi taget rigtig godt imod af ejerne af hotellet, som hurtigt fik gjort et værelse klar til os. Det er store værelser med to dobbeltsenge. Vi blev hurtigt enige om, at det var godt, at vi denne gang fulgte vores mavefornemmelse.

Poolen set fra receptionen

Vores hotel set oppe fra solterrassen

Som fortsættelse på historien i går skal nævnes, at vi idag fik bekræftet vores bange anelser. Hotellet prøvede at hjælpe os med den “busbillet” vi havde købt i går, selvom vores mavefornemmelse var imod. Desværre viste det sig, at ingen af telefonnumrene på billetten duede. Vores plan er nu, at vi selv finder vej til Thailand, når vi skal tilbage om et par dage, og så lige slår et smut ind forbi kontoret, hvor vi købte visum i går og konfronterer dem med billetten – så må vi se, hvad der så sker. Efter den nedslående erkendelse af at være blevet godt og grundigt snydt, trængte vi til en dukkert.

Så bliver vi kølet ned i poolen

Ved poolen sad et par tuktuk chaufførere og hyggede over et par kokosnødder. Da sulten til frokost meldte sig, spurgte vi, en af chaufførerne, om han kendte et godt sted at spise inde i byen. Det gjorde han og så afsted.

Endnu en ny slags tuktuk

Seje dredge bag i en tuktuk

Bavianer

Vi havde aldrig selv fundet på at gå ind i baggården, for det var ikke nemt at se, at der lå en restaurant, så vi var glade for, at chaufføren kendte stedet, for det var super lækkert og hyggeligt. Det vi smagte idag lignede til forveksling thai-retterne vi plejer at spise. Smagen var dog en anden, specielt fordi cambodianerne ikke bruger chili i deres mad, ikke det vi fik ihvertfald. Tit når vi bestiller mad i Thailand, beder vi om at det ikke skal være stærk (no spicy), men gang på gang har maden alligevel været meget stærk. Det er rart at prøve nogle andre retter 🙂

Det ligner jo ikke ligefrem en restaurant, men da vi kom op, var der virkelig hyggeligt.

Vi spiser på en lækker restaurant i baggården

Efter en god frokost gik vi rundt i byen og shoppede i de mange markedsgader.  Da fødderne begyndte at blive ømme, stoppede vi og fik massage.

Så er det tid til lækker fodmassage

Mens der blev masseret, kom en lastbil med kæmpe isblokke kørende og stoppede lige ud foran os. Vi så, hvordan to unge knægte begyndte at save og banke i isen. De lavede nogle passende blokke, som de slæbte ind til de forskellige butikker i gaden. Butikkerne skulle bruge dem til køling af drikkevarer i bokse eller til at pynte med bananblade, hvorpå de lagde friske fisk.

Der køres isblokke ud til butikkerne

Efter massagen gik vi videre rundt i den hyggelige by, og ved en flod så vi den smukke solnedgang.

Smuk solnedgang i Siem Riep

Drengene bemærkede flere mennesker, som manglede en eller flere legemesdele, så vi snakkede om, at der er og har været mange landminer i Cambodia. På en af gaderne var et femmandsorkester i gang med en melodi, flere af dem manglede begge ben. Sammen med drengene blev vi enige om, at vi gerne ville støtte dem med penge.

Vi støtter ofrene for landminer i Cambodia

Videre rundt i byen kom vi forbi Pub Street igen, som nu skinnede med lys i alle farver. Der var en stille og rolig stemning i gaden, slet ikke som i Patong, Phuket.

Hyggelig stemning i Pub Street

Vi kom også forbi Natmarkedet, det hyggeligste marked vi har været på. Der var ro og plads til at gå rundt og prutte om prisen med de handlende. Drengene er blevet helt skrappe til at prutte :-))

Hyggelig café midt i Natmarkedet

Til sidst blev vi trætte og ville hjem. Vi prejede en tuktuk, og chaufføren mente bestemt at han vidste, hvor vores hotel lå. To gange kørte han hen til et forkert hotel, og hver gang vi sagde, at det var et forkert hotel sagde han “Oh my God”. Han kørte videre, men var ikke længere helt sikker i sin sag. Chaufføren skal dog undskyldes, da det første stop var ved et hotel der stort set hed det samme som vores og det andet stop var der hvor vores hotel tidligere havde ligget. Pludselig forfulgte en anden tuktuk os, og chaufføren i den anden tuktuk råbte “stop stop”. Vi fik øje på passagereren i tuktuk’en, det var en af de ansatte på hotellet. Hun havde åbentbart fået øje på os og kunne se, at vi kørte i den forkerte retning. Vi grinede højlydt og var meget glade for at hun havde været så skarp, at hun havde kunne genkende os i de mørke gader. Vores chauffør gentog resten af vejen til hotellet “Oh my Buddha, Oh my Buddha”

Vores tuktuk chauffør kunne ikke finde vej hjem til hotellet

Endelig hjemme blev det tid til at skype med vores forældre inden vi skulle i seng. For i morgen skal vi tidligt op og ud til Angkor Wat – som skulle være et helt utroligt fantastisk Khmer tempel. Vi er spændte.

Vi skyper med farmor, farfar, mormor og morfar