Dagen idag startede tidligt. Op klokken 6.00, lidt morgenmad og så afsted med tuktuk til Angkor Wat. Vores hotel havde skaffet en rigtig sød chauffør, som kørte os rundt hele dagen for 100 kr. Vi skulle derudover give 20 $ for en entre dagsbillet pr. person, børn under 12 år er gratis. Chaufføren spurgte kort tid efter vi var taget afsted, om vi havde pas med, så vi kunne bevise, at Patrick var under 12 år. Vi er glade for, at han spurgte, så vi kunne køre lige tilbage og hentede passene, og dermed slippe for at betale for drengene. Chaufføren kørte os hen til indgangen til Angkor Wat, og så ventede han her på, at vi kom tilbage.
Vores billetter skal vises ved indgangen til Angkor Wat.
Mellem det 8. og 13. århundrede havde Hindu og Buddhistiske konger bygget fantastiske templer i sten omkring Angkor. De fantastiske udskæringer og arkitekturen blev i det 19. århundrede “opdaget” igen af de første europæiske turister og har fascineret turister lige siden, også efter den 30 år lange borgerkrig.
Jeps det er tidlig morgen og Helle er træt, men glæder sig til dagens oplevelser.
Jo tættere vi kom på Angkor Wat desto smukkere. Vi blev virkelig overvældet over, hvor stort og smukt det var. Angkor Wat blev bygget fra år 1080-1175.
Utroligt fantastisk smukt er hvad der er at sige om Angkor Wat.
Vi stødte også på nogle frække aber. Nogle japanske turister fodrede dem med pastiller, så de kunne få nogle billeder tæt på. Det syntes vi egentlig ikke var helt ok. En af aberne blev lidt nærgående, da den ville have flere pastiller, så japanerne blev ret forskrækkede. Det er det man kan regne med fra aber, og så kan turisterne lære det ;-))
Fræk abe med unge
Selvom Patrick kun er 10 år, så troede vagterne, at han var over 12 år, så han måtte godt komme op ad trapperne for at se Angkor Wat oppefra. Den gik bare ikke med Mathias, så han blev lidt trist, og det kunne vi jo godt forstå. Helle og Mathias blev nede, mens de to andre gik op og så templet oppefra.
Patrick på toppen af Angkor Wat
Her har der vist været mange nysgerrige hænder forbi.
Udsigt fra toppen af Angkor Wat
Traditionelle dragter fra Cambodia
Efter nogle timer rundt i Angkor Wat gik vi ud af mod vores chauffør, og nu begyndte det virkelig at vrimle til templet med turister. Vi blev enige om, at det ville have været en god idé, hvis vi havde taget ud til templet ved solopgang. Vi overvejede, om vi skulle få vores chauffør til at køre os tilbage til Angkor Wat ved solnedgang, hvis ikke vi var alt for trætte.
Nu strømmer det til Angkor Wat med turister.
Drengene og vores chauffør
Så blev det tid til at køre videre over til området omkring Bayon ruinen. Bayon blev bygget fra år 1181-1243.
De høje tårne har ansigter til alle fire verdenshjørner.
Imponerende ruin. Det må have været et kæmpe arbejde, at lave alle de flotte skulpturer i sten. Det er smukt som ruin, og må have været endnu mere imponerende dengang det havde sin storhed.
Ansigtstårnene tættere på.
Elefanter hugget ud i væggen af sten.
Bayon ruinen.
Endnu en gang fik Mathias ikke lov til at komme op i ruinerne, så denne gang var det Helle og Patrick, der måtte kæmpe sig op i de enorme ruiner. Det er helt fantastisk og storslået at stå på toppen og se ud over over området.
Bayon ruinen set fra toppen.
Man kan ænse en kæmpe liggende Buddha. Tidens tand har været hård ved den.
Flot udsmykning på alle mure. Nogle steder er det mere tydeligt end andre.
Efter et par timer i Bayon ruinen var vi ved at være sultne, og vores chauffør kørte os hen til et skønt spisested. Og endnu en gang fik vi lækker mad.
Lækker Khmer restaurant
På førstesalen fik vi endnu en gang serveret lækker Khmer-retter.
Efter at have fået fyldt maverne op, var vi klar til flere ruiner. Så op i tuktuk’en og afsted mod nye oplevelser. Denne gang kørte chaufføren os hen til den østlige del af Angkor, hvor vi blandt andet så Ta Prohm. Ta Prohm blev bygget i slutningen af det 12. århundrede. Det er en ruin, der er styrtet sammen for flere hundrede år siden. Nu er man i gang med at bygge det op igen. Siden sammenstyrtningen er der vokset kæmpe træer op mellem ruinerne. Vi følte nærmest, at vi gik rundt i en mellemting mellem Atlantis og IndianaJones. Der findes slet ikke ord for, hvor fantastisk det er. Det SKAL opleves.
Træernes rødder vokser ind og ud mellem ruinerne
Sammenstyrtet ruin.
Kæmpe træer vokser på toppen af muren, og ned ad muren snor rødderne sig.
Rødderne afstives mens murene omkring renoveres.
Der var det ene flotte kæmpe træ efter det andet, og vi knipsede løs med kameraet. Vi var glade for at høre, at man bevarer træerne, selvom de gør renovationen af de gamle ruiner mere besværlig.
Ved næste ruin Banteay Kdel kom vi i snak med en lille pige.
Vi blev kørt videre til endnu en ruin Banteay Kdel. Banteay Kdel blev bygge i slutningen af det 12. århundrede. Den kunne ikke hamle op med de andre, men her mødte vi en lille pige. Vi faldt i snak med hende, og det viste sig, at hun var utrolig dygtig til engelsk. Hun spurgte, hvor gammel vores drenge var, og hun syntes det var vildt, at Patrick kun var 10 år. Hun sagde, at hun var 18 år. Vi grinede lidt og spurgte om hun mente 8 år. Nu sagde hun så at hun var 13 år. Det føltes lidt, som om vi “pruttede” om hendes alder, men hun holdt dog fast i de 13 år, hvilket nok ikke helt passede. Så begyndte hun at guide os gennem ruinerne og fortælle om de forskellige rum vi kom igennem. Efter lang tids snak og guidning blev vi enige om, at vi ville give hende lidt $, især fordi oplevelsen var så speciel. Pludselig stod hun med fløjter, og så kunne vi købe sådan en. Vi købte to fløjter for 2 $ og gav hende yderligere 1 $. Nu begyndte hun at give os gaver i form af fire armbånd. Hvis det er sådan hun tjener penge til familien i weekenden, er det en meget mere behagelig måde, end de andre sælgere, som nærmest klæber til en, for at sælge noget. Da vi gik ud mod udgangen, kom der er par andre børn som Helle havde afvist på vej ind. De så straks at vi havde købt fløjter fra en anden inde ved templet. De var meget fortørnede over at hun godt kunne købe fra andre og ikke fra dem. Den mindste dreng fulgte Helle hele vejen de sidste 500 meter til udgangen og mente bestemt at Helle også skulle købe fra ham. Helle fik lidt dårlig samvittighed, men synes samtidig at hun selv skulle have lov til at bestemme hvem hun ville købe fra 🙂
Meget dygtig engelsktalende pige, som blev vores guide.
Efter denne sjove oplevelse begyndte trætheden at melde sig. Vi var ved at være fyldt op af de mest fantastiske oplevelser og indtryk. Vi besøgte dog lige et par små templer mere, men var til sidst enige om, at vi ikke kunne holde til at se solnedgangen ved Angkor Wat. Vi bad vores chauffør om at køre os hjem, så vi kunne få en dukkert i poolen og slappe af. Så vi bliver nødt til at komme tilbage til Cambodia en anden gang, for det er virkelig et skønt land at rejse i, og der er meget vi mangler at se.
Ved aftensmadstid så vi, at der sad nogle tuktuk chaufførere på vores hotel og drak af kokosnødder. En af dem kom hen og spurgte, om han skulle køre os, men vi så chaufføren fra tidligere på dagen og valgte selvfølgelig ham. Han kørte os ind til Pub Street, hvorfra vi fandt en super god Khmer restaurant. Maden I Cambodia minder meget om Thai, men her bruger de mere peber end chili, samt bruger flere grøntsager vi kender end man gør i Thailand.
Resten af aftenen gik med at pakke tasker, da vi skal rejse tilbage til Bangkok i morgen tidlig, for at fejre nytåret her. Vi krydser fingre for, at turen tilbage forløber lettere end udturen.