Efter en fremragende morgenmad nydt fra hængekøjen, gik vi ned til stranden. Ved morgenmaden fik Mathias lov til at fodre papegøjen Ngeo med solsikkefrø, det er helt fantastisk, når den flyver rundt på hotellet.
Her lagde vi os på tæpperne og nød, at det var lidt overskyet i dag. Der blev svømmet, snorklet og leget i vandet. Helle gik op og fik sig en times massage.
Det var bare ren nydelse. Herefter fik vi os en god frokost. Vi blev lidt fjollede efter frokosten.
Så blev det Brians tur til at gå op til massagepigerne. Han fik ordnet fødder, og var en centimeter lavere, da han kom tilbage.
Efter at have bygget skildpadder i sand, gik vi op til hotellet, for at bestille en oplevelsestur til i morgen og transport tilbage til Bangkok om tre dage. Vi er lidt spændte på turen til Bangkok, da der er varslet voldsomme uroligheder. Vi skal bo ved Khao San Road, som er midt i Bangkok, og herfra skal vi hentes, når vi skal videre til LakeSafari. Så nu må vi se, om det overhovedet kan lade sig gøre.
Efter et par timers lektielæsning, fik vi lækker aftensmad, efterfulgt af bræt – og kortspil. I dag skal vi ikke for sent i seng, da dagen i morgen kommer til at stå på et væld af oplevelser rundt på øen 🙂
