Igen idag skulle vi tidligt op, da vi havde billetter til World Trade Memorial 11/9 museum.
Vi tog PATH-toget direkte til WTC-stationen og stillede os i kø. Vi kom ind i et kæmpe museum, som, jo længere vi kom ind i udstillingen, gav flere og flere kuldegysninger. Ingen tvivl om at det har været forfærdeligt at opleve angrebet. Brian og Helle husker begge præcis, hvor de var dengang i 2001, og i starten af museet fortæller folk fra hele verden, hvor de var dengang.
Herefter ser man en tegning over de ruter de kaprede fly tog mod deres destination, det var tydeligt at se, hvornår flyene blev kapret.
Herefter vises der billeder af selve angrebene og høres live -nyhedsudsendelser fra dengang.
I en lille biograf hører man historier fortalt af folk der var inde i tårnene, telefonsamtaler ud fra tårnene og brandmændenes samtaler på vej ind og op i tårnene. Pyha det var meget rørende at lytte til. En kvinde der arbejdede inde i et af tårnene fortalte, at hun på vej ned ad trapperne efter angrebene mødte et par brandmænd på vej op. Den ene var omkring 19 år, og hun siger til ham, at han skal vende om, fordi der ikke er noget at gøre. Han svarer: Sorry madame, but it’s my job. Kvinden fortæller det med gråd i stemmen. Og Helle bliver også lidt våd i øjenkrogen.
En anden historie var en kvinde, som overlevede et bilbombeattentat i kælderen på WTC i 1993, hvor hun arbejdede. Hun havde svært ved at komme tilbage til arbejde, men gjorde det fordi hun syntes hun havde det mest fantastiske job. Hun købte sig selv en diamantring, som bevis på at hun havde overvundet frygten. Efter angrebet i 2001 fandt man hende død i murbrokkerne med diamantringen på. Trist.
En tredje historie var en ansat i Tower 2, der ringer ud fra tårnet og fortæller, at det kun er Tower 1 der er ramt. Og at alle er OK, så intet at være bekymret over. Men her havde man heller ikke fantasi til at tænke sig at om lidt flyver et andet fly ind i Tower 2.
Og disse historier var der mange af.
Museet indeholdt også brandbiler og ambulancer, som var smadrede af murbrokker der var faldet ned over dem. Der var vragrester fra flyene og masser af billeder fra før, under og efter angrebet. Museet var bygget lige oven på ruinerne af tvillingetårnene, så man kunne gå rundt langs fundamenterne fra begge tårne.
Både Brian og Helle, men også drengene, som jo ikke var født dengang, fandt museet meget interessant og helt klart et besøg værd.
Efter at have brugt 2 ½ time på museet var det tid til at komme ud at finde lidt frokost inden vi skulle op i One World Observatorium. Vi gik over i en lille park, hvor også de mange bygningsarbejdere i området holdt frokostpause. Her delte Brian & Helle en rigtig New Yorker Hotdog. Det skal jo prøves.
Så kom tiden for en tur op i endnu et tårn – One World, også kaldet Freedom Tower. Det tog 47 sekunder at køre 102 etager op med elevatoren – 6. hurtigste i verden. På vej op blev der vist en film på væggene i elevatoren om, hvordan der siden tidernes morgen er blevet bygget højere og højere på Manhattan.
Oppe i tårnet var der 360 graders udsigt. Det var flot, og så ikke mere end det. Måske var vi ikke så imponerede efter helikopterturen i går, men vi syntes alle at det var langt federe at være oppe i The Rock, hvor man var udenfor oppe i tårnet.
Nede igen begav vi os ud mod Wall Street. Fra havnen ved Wall Street kunne man sejle med flere forskellige færger. I går havde en ældre herre i Subway’en anbefalet os at tage East River Ferry, som kun koster 2,75$ for en lang tur op af floden og under flere broer bl.a Brooklyn og Manhattan Bridge. Super fed tur, hvor vi også faldt i snak med en sød familiefar fra Brooklyn (oprindelig fra Sudan) Han spurgte til vores højde, og om vi var fra Holland. Da han hørte at vi var fra DK begyndte han at snakke fodbold og EM 92 og Schmeichel, altså både far og søn. Han syntes som os også at The Rock var et meget federe udsigtstårn end One World. Empire State Building har vi jo ikke prøvet, men den kunne han også anbefale. Han anbefalede også et pizzaria der lå lige under Brooklyn Bridge, som skulle lave NY’s bedste pizza. Det er sjovt at falde i snak med alle de forskellige mennesker man tilfældigt støder på.
Efter en dejlig lang sejltur står vi af ved Brooklyn Bridge, og ganske rigtigt, på vej op til trapperne op til broen, får vi øje på pizzeriaet, Julianas hedder det. Det må virkelig være godt, for der var lang kø udenfor. Vi var ikke sultne, men nu er tippet givet videre.
Vi gik op på broen og hele vejen over den fra Brooklyn og tilbage til Manhattan. Vi var nu klar til at komme hjem og gik derfor tilbage mod WTC-togstationen. Da vi kom forbi pladsen ved siden af stationen, var der fodbold på storskærmen, for USA spillede semifinale mod England til VM i kvindefodbold. Vi nåede lige at se de sidste minutter af kampen, inden vi tog toget hjem for at lave aftensmad og pakke lidt inden turen i morgen går med bus til Philadelphia.
Vi har boet rigtig dejligt her i lejligheden i New Jersey, som vi har lejet gennem AirBnb.
Thank you to Andrew, who has been our host on our visit in New York. Amazing place in New Jersey City and a fantastic apartment which we really can recommend.
Dagens skridt 16500-20000



































Kære Alle 4
Fantastisk rejsebeskrivelse og billeder. Nyd ferien fortsat😎☀️🍟🌭🍩🏀💲🇺🇸
Kram og knus fra Fam Boye😘😘