Peter Pan bussen videre til Philadelphia – 3. juli 2019

Her til morgen havde vi ikke så travlt. Der var tid til karbad og en hyggelig morgenmad. Herefter pakkede vi sammen og skrev til Andrew, at vi nu var klar til at rejse videre og at det havde været en dejlig lejlighed at bo i. Her kunne vi godt bo igen, næste gang vi kommer til New York.

Så gik turen videre. Først med PATH til 6.Avenue 33th Street, og herfra gik vi et kvarter til Port Authority Busterminal. Her skulle vi køre videre mod Philadelphia med Peter Pan bussen. Det var det billigste busselskab vi kunne køre med. 9 $ Per person og det var en ganske udemærket bus. Turen tog knap 2 timer og vi fik set på mange KÆMPE lastbiler. 

Da vi kom frem til Philadelphia, var vi sultne og der var en time til vi kunne komme ind i vores lejlighed hos “Stay Alfred”. Derfor gik vi ind på Reading Terminal Market, som vi helt tilfældigt kom forbi. Det er et kæmpe marked, ligesom Torvehallerne i KBH bare meget større. Her fandt vi en rigtig lækker pandekagebod, som både serverede mad- og dessertpandekager. Drengene skulle selvfølgelig have begge dele. Mums det var lækkert. 

Mætte og glade var vi klar til at gå hen mod lejligheden. 

Vi skulle gå ca 15 minutter inden vi var ved lejligheden. På turen kom vi forbi byens rådhus – vi bor meget centralt. Vores første indtryk af Philly og området vi bor i er rigtig godt.

Oppe i lejligheden blev vi heller ikke skuffede. Skøn skøn lejlighed. Brian og drengene gad dog ikke nyde lejligheden, men tog straks en UBER ud til et elektronik-marked, mens Helle blev hjemme og slappede af. 

Drengene osede i butikken, men Patrick kunne dog ikke lade være med at købe en fed musemåtte. Herefter gik de i supermarkedet og købte lidt mad og masser af vand.

Det vildeste de gjorde var at tage en taxa (UBER) både ud og hjem, aldrig før har vi prøvet at køre i taxa ud og hjem fra en indkøbstur. Det der UBER fungerer fantastisk herovre og er heller ikke dyrt.

Hjemme igen blev der lavet aftensmad, medbragt fra IKEA. Gæt hvad… kötbullar med potatis-mos og gräddsås👌

Efter maden gik vi en tur i det hyggelige område vi bor i. Vi har dog både set flere hjemløse og Ford Mustang her end i New York.

I morgen skal vi fejre 4. Juli

Dagens skridt 10000

Så siger vi farvel til lejligheden i New Jersey – Monaco-bygningen. Fedt sted.
Efter Path-train har vi en gåtur med fuld oppakning ned af 6th Avenue. Det betyder også et farvel til New York for denne gang.
Bus terminal Port Authority med masser af gule cabs ude foran
Her er vi på vej ind i bus terminalen – Port Authority
Vi venter på at vi kan komme ombord på bussen til Philly
Vi kørte forbi Newark Airport, hvor vi landede for 6 dage siden
Drengene med deres yndlingsbeskæftigelse 😍 I baggrunden kan Skyline fra Manhattan tydes, både midt-og downtown
Kæmpe lastbiler overhaler indenom
Ind gennem Philly til busterminalen kørte vi gennem Chinatown
Peter Pan bussen vi kørte med
Med fuld oppakning besøgte vi Reading Terminal Market. Utallige muligheder. Vi kommer til at besøge stedet igen uden oppakning
Vi valgte en pandekagebod med super lækre fyldte pandekager
Alle siger ok med pil op til de fyldte pandekager
Selvom om vi kun er på vej til vores lejlighed er der masser at kigge på – her byens rådhus
Her er vi på den anden side af byens rådhus ikke langt fra hvor vi bor
Vi bor lidt længere ned af denne hyggelige gade
Patrick er bogstavelig talt gået ud af sine sko 😂
Super hyggelig lejlighed
Køkken som stort set ikke har været i brug
Soveværelset
Badeværelse….
… med badekar 👍
Her er beviset
Udsigten fra lejligheden
Og her den samme gyde set fra gaden

2 Replies to “Peter Pan bussen videre til Philadelphia – 3. juli 2019”

  1. Hvor er det spændende at følge alle jeres fantastiske oplevelser og se jeres flotte billeder. Vild skøn familieferie I er på. Glæder mig til de nye afsnit Knus fra Britta

  2. Hvor er det spændende at følge alle jeres fantastiske oplevelser og se jeres flotte billeder. Vild skøn familieferie I er på. Glæder mig til de nye afsnit Knus fra Britta

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*