Chiang Mai på gå-ben – søndag d. 24. november

I dag er der en måned til juleaften og to måneder til vi skal hjem, heldigvis, vi har nemlig også rigeligt vi skal nå endnu 🙂

Vi er faldet rigtig godt til her i Chiang Mai, og idag har vi gået Den Gamle By tynd til fods. Vi var inde i et rigtig flot tempel Wat Prah Singh, nok det mest besøgte tempel i byen.

Det flotte Tempel Wat Prah Singh

Det flotte Tempel Wat Prah Singh

Døde munke der enten er lavet til voksdukker eller som er balsameret.

Døde munke der enten er lavet som voksdukker eller som er balsameret.

En munk der blev 98 år gammel, vi måtte helt tæt på, fordi vi var i tvivl om han var levende

En munk der blev 98 år gammel, vi måtte helt tæt på, fordi vi var i tvivl om han var levende.

Mathias sætter blomster foran Buddhaerne og beder en lille bøn

Mathias sætter blomster foran Buddhaerne og beder en lille bøn

På mange af de flotte træer i tempelhaven var der hængt skilte op med forskellige buddhistiske budskaber

På mange af de flotte træer i tempelhaven var der hængt skilte op med forskellige buddhistiske budskaber

Vi brugte lang tid på at gå rundt og læse budskaberne

Vi brugte lang tid på at gå rundt og læse budskaberne

I tempelhaven var der også et lille marked, hvor vi købte tørrede frugter

I tempelhaven var der også et lille marked, hvor vi købte tørrede frugter

Vi kom forbi et kvindefængsel, hvor man kunne få massage af de indsatte, men der var fuldt booket. Vi kom forbi et rigtig hyggeligt bageri, hvor vi nød vores frokost.

Helle fik en skål med blandet frugtstykker, yoghurt og müsli. Skøn og forfriskende let frokost, og så en masse vand.

Helle fik en skål med blandet frugtstykker, yoghurt og müsli. Skøn og forfriskende let frokost, og så en masse vand.

Vi kom forbi en musikskole, hvor alle messingblæserne var i gang med at varme op.

Vi kom forbi en musikskole, hvor alle messingblæserne var i gang med at varme op.

En hel vej fyldt med lanterner i mange flotte farver

En hel vej fyldt med lanterner i mange flotte farver

Et flot tempel på vejen i burmesisk stil

Et flot tempel på vejen i burmesisk stil skåret i teaktræ

Vi kom også forbi en boghandel, hvor vi fandt en dansk bog at læse i. Desmond Bagley – Blind flugt. Vi kom også forbi et godt madmarked, hvor vi købte lidt frisk frugt med tilbage til hotellet.

Markedet havde nærmest alle typer ris at byde på

Markedet havde nærmest alle typer ris at byde på

Lækre grøntsager og frugter. Vi købte pomelo, bananer, æbler og mandariner.

Lækre grøntsager og frugter. Vi købte pomelo, bananer, æbler og mandariner.

Tilbage på hotellet blev der lavet lektier og set et afsnit af Tintin. Vi gik også ned med vasketøj, 7 kg vasketøj bliver vasket for os til i morgen for 195 bath.

Da solen begyndte af gå ned, gik vi ud til Søndagsmarkedet, som starter kl. 17.00. Det mindede enormt meget om lørdagsmarkedet.

Tidligt på aftenen og søndagsmarkedet er lige begyndt.

Tidligt på aftenen og søndagsmarkedet er lige begyndt.

Vi gik lidt ned af den laange gågade og fandt en rigtig hyggelig restaurant, hvor vi fik os noget rigtig lækkert mad.

Vi fik rigtig lækker mad på en hyggelig restaurant med søndagsmarkedet i baggrunden

Vi fik rigtig lækker mad på en hyggelig restaurant med søndagsmarkedet i baggrunden. Drengene sidder i en hængestol og læser i menukortet.

Mens vi sad og spiste blev kl. 18.00 og så står ALLE folk stille, mens nationalmelodien bliver spillet i højtalerne. Da vi havde spist færdigt gik vi ud i gågaden igen, og nu var der kommet så mange mennesker ud på markedet, at man nærmest ikke kunne kommer frem eller tilbage.

Det var et mylder af mennesker, som prøvede at bevæge sig frem og tilbage på det enormt lange marked.

Det var et mylder af mennesker, som prøvede at bevæge sig frem og tilbage på det enormt lange marked.

Det blev næsten for meget for os, med alle de mennesker samlet så tæt sammen, men boderne er så spændende, at vi alligevel maste os ud i menneskemylderet. Drengene havde fået 300 bath hver, som de kunne shoppe for.

Mathias prøver en snurretop, som kan spille en enkelt tone, mens den drejer. Han prøvede en masse gange, men besluttede sig for ikke at købe den

Mathias prøver en snurretop, som kan spille en enkelt tone, mens den drejer. Han prøvede en masse gange, men besluttede sig for ikke at købe den, fordi det var for svært

Det var svært for dem at vælge og de brugte lang tid og mange overvejelser på om de enkelte ting var værd at bruge penge på. Det lykkedes dem at få lidt souvenirs med hjem, som de er ret glade for.

To af de indkøbte souvenirs. General Rollie og General Ugli :-)

To af de indkøbte souvenirs. General Rollie og General Ugli 🙂   —> korrektion General Rollie har fået nyt navn. Han hedder nu General Machinie 🙂

I morgen bliver vi hentet tidligt og skal på madlavningskursus i det thailandske køkken. Vi skal lære at lave seks forskellige retter, det glæder vi os til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*