Flytur videre til Krabi – Mandag d. 2. december

Dagen blev en ventedag (på at flyve til Krabi) og også en rigtig slappe af dag. Vi skulle have været en tur til det flydende marked i Bangkok, og det kunne vi også sagtens have været, da demonstrationerne var langt væk derfra, i ifølge hotellets reception. Men alligevel fulgte vi de anbefalinger, vi havde fået fra Tryg om også at holde sig væk fra steder med mange mennesker.

Vi fik læst bøger og lavet opgaver. Drengene beslaglagde computeren og fik lov til at spille lidt og se det første afsnit af DR’s julekalender. Den var over frokost-tid, inden vi bevægede os uden for en dør. Vi vandrede ned til hovedvejen og fandt et stort supermarked Tesco Lotus. Vi skulle ikke købe noget særligt. Vi fandt alligevel en riflet kartoffel-skræller, til når vi køber agurker og gulerødder. Frokosten blev indtaget på McDonald’s, ikke så opfindsomt, men drengene insisterde. Dagens højdepunkt for Brian var da vi kiggede ud af vinduet fra McDonalds og så at man havde speciel parkering for kvinder. Brian udbrød ret hurtigt at der kunne man lærer noget i Danmark 🙂

Flot lyserødt skilt med tydlig afmærkning af at dette område kun er for kvinder - helt ligesom området for handicappede - humør :-)

Flot lyserødt skilt med tydelig afmærkning af, at dette område kun er for kvinder – helt ligesom området for handicappede – humor 🙂

Tilbage på hotellet til lidt mere afslapning ventede vi på at klokken blev 17.00 – tid til afgang og kurs med Don Mueang lufthavn. Vi var heldigvis taget afsted i god tid. Det skulle umiddelbart tage 20 min at køre til lufthavnen, men det endte med en tur på 50 min. Vi fik hurtigt tjekket ind og fandt pladser foran gaten med afgang til Krabi. Vi fik spillet lidt kort og “kastet grise”.

Lidt utydeligt billede af flyveren til Krabi

Lidt utydeligt billede af flyveren til Krabi

Ventepladsen med hyggeligt kortspil

Ventepladsen med hyggeligt kortspil

Drengene sidder godt til rette ved vinduet

Drengene sidder godt til rette ved vinduet

Kl. 20.20 lettede flyet med kurs mod Krabi. Flyturen var 15 min hurtigere end forventet, så vi landede allerede 21.25. Efter at bagagen var indfanget, bevægede vi imod udgangen. Her blev vi guidet til at købe billetter til en shuttlebus imod Krabi. Vi blev sat af et sted i Krabi by, hvor vi også kunne købe billetter til båden til Koh Lanta næste dag. Det blev muligvis lidt dyrere, end vi hvis havde købt billetterne fremme ved guesthouse, men til gengæld betød det, at vi fik et lift til No. 7 guesthouse, hvor vi skulle overnatte (heldigvis – for vi kunne ikke lige overskue gåturen med fuld oppakning og trætte drenge). Guesthouset så meget lukket ud med gitter for. Vi kunne dog kører gitteret til side, og da vi kom ind, kom en person frem i mørket. Han havde ventet på os, helt som vi havde aftalt. Vi kom hurtigt op på familieværelset med dobbeltseng og kæmpe køjeseng.

Mathias i underkøje og Brian i overkøjen :-)

Mathias i underkøje og Brian i overkøjen 🙂

Vi har prøvet mange forskellige bad og toiletter efterhånden - nu har vi også prøvet bad og toilet på altanen :-)

Vi har prøvet mange forskellige bad og toiletter efterhånden – nu har vi også prøvet bad og toilet på altanen 🙂

God nat og sov godt 🙂

3 Replies to “Flytur videre til Krabi – Mandag d. 2. december”

  1. Uhh..jeg er spændt på at høre om Koh Lanta – har kun hørt godt om øen. Der skulle være så smukt. Og selve området omkring Krabi er jo fantastisk og meget smukt.

  2. Hej med jer,

    Vi elsker at læse jeres sjove rejsebeskrivelser og hold da helt fest hvor I oplever meget ♥. Vi har selvfølgelig tænkt meget på jer mht. Urolighederne i Bangkok, så det er dejligt at I nu er rejst væk fra byen. Drengene er vel nok nogle rigtige guttermænd når de modigt tager en river rafting tur på floden.

    Jeg skal hilse jer mange mange gange fra Janne og Mette plus deres familier samt Jytte og John som var til min 66 års fødselsdag i søndags. Knus og kram fra jeres to trofaste læsere Britta og Alex

    • Det er dejligt at høre, at så mange følger med i vores oplevelser. Vi er glade for, at vi har skrevet ned hver dag, for ellers tror vi nemt, at ikke ville kunne finde rundt i oplevelserne.
      Tillykke med fødselsdagen i går Britta.

      Knus fra os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*