Billede fra gårsdagens ildshow som var ret imponerende. Drengene nød det tæt på imens Helle og Brian samtidig nød deres kaffe og drink.
Nu var vi kommet til dagen, hvor vi endelig skulle ud og snorkle igen, men ikke en morgen på Koh Phi Phi uden forhindringer. Patrick vågnede kl. 5.30 og havde dårlig mave. Vi krydsede fingre for, at det var forbigående, men da vi vågnede igen ved 8-tiden og skulle ned og have morgenmad, meldte Patrick ud, at han skulle ingen steder. Så morgenmaden blev indtaget i små hold, som de foregående dage, dog med Mathias ved bordet i dag. Brian fik en hurtig morgenmad med Mathias, og herefter tog Brian brød med tilbage til Patrick. Mathias spiste videre på restauranten og ventede pænt på, at Helle dukkede op. Da de havde spist færdig, gik de hen til booking-kontoret, hvor vi havde bestilt billetter til snorkelturen. De var meget venlige og ville gerne betale pengene tilbage for Patrick og Helle. Helle havde nemlig sagt, at hun gerne ville blive hjemme og passe på Patrick.
Kl. 10.30 blev Mathias og Brian hentet ved stranden af en mindre speedbåd. Det var blot for at blive transporteret over på den anden side af stranden til en større båd. Her blev vi også udstyret med svømmefødder i passene størrelser.
Vi var 18 personer med forskellige nationaliteter ombord på båden. Der var fyldt op med masser af drikkevarer (vand og cola). Det var også nødvendigt, da det var en rigtig varm og solrig dag.
Mathias blev hurtig gode venner med guiderne på båden
Det første sted vi stoppede efter 3 min. sejlads var ved Monkey Beach. Aberne kom springene ned til strandkanten, da vi ankom. De var godt klar over, at der ventede frisk vandmelon. Mathias var hurtig til at hente et par stykke melon til fodring. Han udså sig nogle af børneaberne for at fodre og ae dem. Han var forsigtig, da vi havde fået at vide, at de godt kunne bide. Vi sejlede videre til en anden strand med en anden type abe, men her så vi dem kun på afstand, da vi fik at vide, at disse aber var mere aggressive.
Mathias fodre en abe. Han listede sig også til klappe den på ryggen helt forsigtigt imens den spiste.
Mere fodring. Man kan se aberne komme helt tæt på for at få deres stykke melon.
Igen på farten sejlede vi hurtigt forbi et par lækre strande, indtil vi kom til det første sted, Mosquito Island, hvor vi skulle snorkle. Guiderne fik hurtigt smidt noget brød i vandet, så fiskene stimlede sig sammen omkring båden. Det var ret fantastisk at se så mange fisk på en gang. Mathias svømmede direkte ind til alle fiskene, mens de spiste. Nogle af fiskene nappede Mathias på arme og ben. Ved ”foder-stedet” var der de sædvanlige 4-5 slags farvestrålende fisk der spiste løst. Mathias og Brian svømmede lidt væk fra båden og fik øje på mange andre flotte fisk.
De meget flotte klippeformationer som er alle steder i dette område.
Navngivet Chicken island, da man mener den har form som et kyllinge hoved ??
Mathias og Brian blev enige om at fra denne vinkel lignede det mere en snegl 🙂 Faktisk ligner den grå klippevæg også et dødningehoved.
Fiskene var sultne efter brød og ananas. Sjovt at snorkle ind igennem.
Mathias nyder udsigten og gør klar til et udspring.
Efter snorkling i 25. min sejlede vi videre til Bamboo Island. Stranden var bred, og vandet var meget klart. Vi havde 1 time på stranden, hvor vi også skulle indtage frokosten, som bestod af stegt ris med kylling. Vi fandt et skyggefuldt sted under palmerne. Da frokosten var indtaget, gik vi en tur langs strandkanten hen til båden. Dog var Mathias mere svømmende end gående J. Da vi kom hen til båden, var der stadig masser af tid, til vi skulle videre, så vi fik hurtigt snorkeludstyret på og svømmede ud ved siden af båden. Det var faktisk rigtig godt at snorkle her, fordi vandet var så klart. Man kunne se mange meter frem, og her fik vi øje på fisk, som vi ikke havde set før. Brian fik øje på en ”Nemo”-klovnefisk, mens Mathias så den ene søpølse efter den anden. På bunden så vi også nogle flotte blå koraller, som vi heller ikke havde set før.
Vi fandt et hyggeligt sted for at spise vores frokost.
Efter frokost bader Mathias i det klareste turkise vand.
Fra strandkanten kunne vi se de flotte fisk meget tydeligt.
Nu var det afgang til shark-point, hvor dem der havde lyst kunne snorkle ud for at se hajer. Både Mathias og Brian var friske på at hoppe i vandet. Mathias smuttede hurtigt op igen, da han opdagede, at han havde skåret sig på maven. Han havde fået en mindre rift, som sveg i det salte vand. Vi blev enig om, at han blev på båden og fodrede fisk med brød i stedet. Det var nok også meget godt, da vi skulle svømme en længere tur over til det sted, hvor hajerne holdt til. Der var vel 5-6 meter dybt, og pludselig fik Brian øje på 2 hajer, som var ca. 1 meter lange. De svømmede hurtigt nede langs bunden, så lige så hurtigt som de var dukket op, lige så hurtigt var de væk igen. Men en meget spændende oplevelse, som også fik Brian til at tænke, at der egentligt også var meget hyggeligt på båden J. Der blev nemlig serveret ananas og vandmelon.
Shark Point – vi skulle svømme hen til klipperne hvor hajerne holdt til.
Vi sejlede videre til næste snorklested – igen en fantastisk oplevelse. Igen var det de sædvanlige fisk, som kom frem, når der kom brød eller ananas i vandet. Men denne gang var det helt overdrevet så mange fisk der var omkring båden, så vi blev ved båden og blev nappet af de flotte fisk.
Nu var det slut med snorklingen, men bestemt ikke slut på gode oplevelser. Vi sejlede videre til en rigtig stort krater – noget der mindede om en stor sø med klipper på alle sider. Der var imponerende flot. Vi fik igen muligheden for at hoppe i det turkise vand. Denne gang blev Brian på båden for at tage billeder. Mathias benyttede sig af, at han fik lov til at klatre rundt på båden og lave forskellige udspring i vandet.
Mathias og Brian sidder og nyder de flotte omgivelser i “krateret”
Super billede af Mathias 🙂
Det er super flot.
Mathias tager udspring fra taget af båden – det blev også til en enkelt salto.
Næste stop var Maya Beach på øen Koh Phi Phi Ley. Det berømte sted hvor filmen Beach, med Leonardo Di’caprio, er optaget. Der var fyldt med mennesker, og der kom flere til, mens vi var der. Det var som at være plantet midt i postkort – imponerende landskab. Vi havde 1 time og 20 min., så vi gik en tur længere ind på øen under det der mindede om en blanding mellem en palme- og mangroveskov. Lige nu kunne man godt tænke sig at se filmen en gang til, så man se om det ligner. Efter at have gået lidt rundt i skoven og på stranden, fik Mathias tigget sig til lidt chips, som blev købt i turistbaren til turistpriser J. Da vi vendte tilbage til båden, sagde Mathias, at turen ville have været endnu bedre, hvis han havde haft sin savnede storebror med på turen. Der var masser af tid til vi skulle videre, så Mathias startede igen op på diverse udspring fra båden, til stor glæde for specielt nogle japanske turister.
Vi er ankommet til Maya Beach
Vi går tur ind igennem det flotte skovområde
Vi finder et hul i klipperne, hvor man via nogle trapper kan komme om til det sted, på den anden side af klipperne, hvor vi sidst havde snoklet.
Maya Beach – billede uden alle menneskerne 🙂
Det var tid til den sidste attraktion – solnedgangen som blev nydt på sejladsen hjemad. Det var et fantastisk syn som Mathias og Brian blev vidne til. Guiderne serverede friske kokos. Først smagte vi på saften med sugerør. Efterfølgende skrabede vi den friske kokos fri fra skallen og smagte også på den. Selvom Helle og Patrick havde været savnet på hele turen, var det specielt solnedgangen Brian gerne ville have delt med Helle 😉
Der laves hul i kokos, så vi kan smage. Det så lidt farligt ud med den store kniv.
Det 1. billede i blandt mange af solnedgangen
Mathias “nyder” sin kokos. Han kunne faktisk ikke lide den, men det var sjovt at fodre fiskene med.
Wauooo…
Det er bare flot…
Endnu et…
Og lige det sidste – Mathias synes også det var meget flot.
Solen var nede og inden vi havde set os om, var vi tilbage ved hotellet. Turen havde været fantastisk. Guiderne var ikke så informative som på sidste tur. Til gengæld var vejret bedre. Sejlturerne var korte end på den første tur, så der var tid til at besøge flere strande og snorklesteder.
Tilbage på værelset mødte vi Patrick, som havde fået det bedre, og som var ved at blive overtalt til et bad. Patrick har ikke haft det lige så slemt som Mathias havde det, men sjovt har han ikke haft det. Patrick var dog stadig ikke frisk til at besøge restauranten for at få aftensmad. Mathias ville gerne spise aftensmad med Helle, så han kunne fortælle om sine oplevelser. Vi krydser fingre, for at natten hjælper Patrick på højkant igen. (i skrivende stund, tirsdag formiddag har Patrick fået det bedre og er klar til rejsen videre til Karon Beach)