Morgenen startede på skidt måde måde, for Mathias vågnede efter en rolig nat og havde stadig ondt i maven. Patrick og Brian gik ned til morgenmad, og bagefter gik Helle derned, hvor Patrick ventede på hende. Efter morgenmaden gik Helle og Patrick ud til stranden, for der var utroligt lavvandet. Vi kunne gå helt ud til en båd, der lå i få centimeters vand.
Der var lavt vildt langt ud i vandet, og det var sjovt at kunne gå forbi båden længere ude uden at få vand meget over anklerne.
Stenene i forgrunden plejer at være dækket af vand.
Da vi kom op på værelset igen, kunne vi høre Mathias græde, men kunne pludselig høre, at han græd med melodi. Mathias havde spist alt det toastbrød Brian havde haft med op, og det havde hjulpet. Så nu ville han gerne ned til stranden og lege med Patrick. De havde vist savnet hinanden 🙂
Patrick er straks på vej i vandet lige så snart vi kommer til stranden.
Mathias på håndklædet på den skønneste strand.
Nede ved stranden lagde Mathias sig på håndklædet og slappede lidt af, inden han gik ud til Patrick i det lave vand. De hyggede sig med at sidde helt stille, så fiskene svømmede ind i mellem dem og hapsede lidt i deres ben.
Drengene nyder at sidde i vandet med hundrede vis af fisk svømmende rundt om sig.
Det er helt vildt sjovt, men det kilder også helt vildt, når fiskene hapser på drengenes ben.
Det er dejligt, at slappe af på gyngen i skyggen.
Herefter gik vi op til poolen, hvor vi satte os ned til baren i vandet og fik os lidt at drikke.
Patrick i poolen. Han vil gerne have en iiissssss.
Da sulten begyndte at melde sig, gik vi op og fik tøj på, hvorefter vi gik ud i byen. Her fandt vi Unni’s café, som var et svensk spisested. Her fik vi en super dejlig frokost. Brian fik en rigtig god kötbullar og potatismos.
Mathias spiser knækbrød med kötbullar. Mums det var lige, hvad han havde lyst til.
Efter den skønne frokost, gik vi om på den anden side af byen til den anden strand. Her kom vi til Tsunami Village, hvor der bl.a var et guesthouse, som havde billeder hængende af deres sted fra lige efter tsunamien. Der stod de ved deres smadrede sted med lig omkring sig, mens de havde et banner i hånden, hvor der stod ”We survived”. Det er lidt skræmmede at tænke på, at det bl.a er her på øen, at tsunamien ramte dengang i 2004.
Vi gik ud til stranden, og her mødte vi en kæmpe gruppe bartender-elever fra hele verden, som var ved at tage gruppebillede. Deres leder var dansker. Det er helt klart på denne strand at de unge holder til og fester nat og dag.
Der er mange flere mennesker på denne strand, i forhold til vores, hvor der er fred og ro.
Så får vi os endnu en dukkert. Nu på stranden på den anden side af byen.
Efter at have svømmet lidt, gik vi tilbage på vores side af byen, og fandt en frisør. Her blev drengene klippet for 400 bath (70 kr). Det var tiltrængt og dejligt for drengene at få klippet noget af det tykke hår af.
Patrick i frisørstolen.
Man bliver pudret i nakken og rundt om ørerne inden frisøren går i gang med at klippe???
Det endelige resultat for sølle 400 bath.
På tilbagevejen fik vi bestilt endnu en snorkletur til i morgen, hvor vi også skal rundt til forskellige strande og øer her i nærheden.
Koh Phi Phi – en rigtig bounty ø.
Solen er ved at gå ned, og vi er næsten hjemme ved hotellet. Det skal blive skønt med et bad, for det har virkelig været varmt idag.
Hjemme på hotellet igen blev vi siddende nede i receptionen, for at finde det næste sted vi skal bo. Vi skal videre til Karong Beach om to dage.
Efter et skønt brusebad, gik vi ned til restauranten på vores hotel, for at nyde en dejlig middag i strandkanten, mens vi bliver underholdt med et helt fantastisk ildshow.
Ahh…hvor ser det bare dejligt ud. Total misundelig. Jeg er spændt på at høre om, hvad I synes om Karon Beach – det er jo lidt mere turistet end Phi phi. Forsat god ferie. Kh Hanne