Dag på resortet på Koh Phi Phi – lørdag d. 7. december

Vores bungalow i dejligt solskin

Vores bungalow i dejligt solskin

Udsigten fra bungalow'en

Udsigten fra bungalow’en

Dagen i dag blev en rigtig øv dag, især for Mathias. Han har haft rigtig dårlig mave, som startede med opkast kl. 2 i nat. Det har varet hele dagen, så vi på skift har gået ud med Patrick og blevet hjemme og passet på Mathias.

Lidt mærkeligt kan man åbne nogle skodder fra værelset ud til badeværelset, så man kan følge med i hvad der sker derude. Billedet er taget fra badeværelset.

Lidt mærkeligt kan man åbne nogle skodder fra værelset ud til badeværelset, så man kan følge med i hvad der sker derude. Billedet er taget fra badeværelset.

Helle og Patrick gik sammen ned i morges og fik en rigtig dejlig morgenmad, buffet med alt hvad man har lyst til. Vi fik lov at forsyne os godt med morgenmad til Mathias, som vi tog med op til ham. Bagefter gik Brian ned og spiste.

Helle og Patrick nyder deres morgenmad

Helle og Patrick nyder deres morgenmad

I løbet af formiddagen gik Helle og Patrick ud for at se på de mange små strande på resortet. Vi valgte den vi bedst kunne lide og blev her. Vi nød solen og gik ud i vandet, når det blev for varmt. Herefter gik vi ud for at finde lidt cola og kiks til Mathias. Efter at have afleveret det til en rigtig syg Mathias, gik vi ned til poolen, hvor vi svømmede og fik os en dejlig frokost.

Longtail boat i strandkanten - flot udsigt

Longtail boat i strandkanten – flot udsigt

Patrick er klar til en badetur

Patrick er klar til en badetur

På Helle og Patrick's gåtur fik de øje på en dame der kom gående med en abe. desværre gik en dame ind foran da Helle tog billedet

På Helle og Patrick’s gåtur fik de øje på en dame der kom gående med en abe. desværre gik en dame ind foran da Helle tog billedet

Brune Patrick på gangstierne rundt på resortet

Brune Patrick på gangstierne rundt på resortet

I løbet af eftermiddagen gik Brian og Patrick sig en tur i byen, og købte bl.a. æblejuice og kiks med tilbage til Mathias. Det er ikke meget Mathias har kunne holde i sig, men vi synes at vi kan ane en bedring. Han har dog stadig nogle slemme mavekramper, måske også fordi han intet har i maven. Vi krydser fingre for at han bliver rask i løbet af aftenen.

Her til aften er Patrick og Brian gået på ned på hotellets strand-restaurant og spist et dejligt candlelight-dinner måltid ved strandkanten – vi tog take away mad fra restauranten med hjem til Helle.

Patrick og Brian på strandrestaurant

Patrick og Brian på strandrestaurant

One Reply to “Dag på resortet på Koh Phi Phi – lørdag d. 7. december”

  1. Morfar sidder her og har så ondt af Mathias, ville gerne sende noget havregrød til ham, så det kan hjælpe på hans mave. Der ser rigtig dejligt ud, der hvor I er, og vi håber at I skriver i morgen, at Mathias igen er klar til nye eventyr. Vi er rigtig glad for, at i 3 andre passer rigtig godt på ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*