
Vi fik en dejlig aftensmad i går på Lanta Miami Resort. Nabohotellet til vores, som så rigtig skønt ud.
Det meste af formiddagen gik med at pakke og spise morgenmad. Vi har været rigtig glade for Koh Lanta og kunne sagtens finde på at komme tilbage hertil. Vi vil dog ikke vende tilbage til samme resort. Måske var vi bare uheldige, for resortet som sådan var egentlig Ok, men i vores værelse lugtede der hele tiden fugtigt og af kloak på badeværelset, lige meget, hvor meget vi luftede ud, og lugten kom ud i værelset, hvis døren stod åben. I panelerne og i fjernsynsbordet boede der bittesmå myrer. Myrerne var dog ikke i resten af værelset, som var helt ok med to store gode senge.
Vi blev hentet i deletaxi sammen med 10 andre mennesker, som også skulle videre fra Koh Lanta. Vi blev kørt til havnen, hvorfra vi skulle sejle i lidt over en time, for at komme til Koh Phi Phi. Drengene lavede matematik lektier på overfarten.
Da vi nærmede os Koh Phi Phi, var det et fantastisk syn der mødte os. På Koh Phi Phi er der ingen biler, så vi havde fået at vide, at vi selv skulle gå fra havnen og ud til vores hotel, en tur på tyve minutter med oppakning. Heldigvis stod en mand klar med en longtail boat til os, som en del af hotellets service. Så fem minutter efter var vi fremme ved hotellet, Varayaburi Resort.
Et resort med bungalows som ligger i flere niveauer op ad klippeskrænten. Det er god motion at gå op og ned at de bakkede stier, og samtidig kan man nyde den fantastiske udsigt, og så går det lidt lettere. Efter at have sat rygsækkene gik vi en tur ned til poolen. Da sulten begyndte at melde sig, gik vi op for at skifte.
Vi gik langs med stranden indtil vi fandt et hyggeligt sted, hvor man kunne få krabber, for det havde drengene ønsket sig. Vi fik grillede krabber med hvidløg og peber. Det smagte rigtig godt, men er noget værre griseri at spise.
Efter maden gik vi en tur langs “gåstien” langs stranden og kiggede på de forskellige souvenirs og oplevelsesture der tilbydes. Vi fik også spillet lidt billard inden vi igen vendte næsen hjemad mod hotellet.
Tilbage på hotellet fik vi kontakt med Danmark, for at høre, hvordan det står til med Bodil. Vi håber ikke I er blæst væk 🙂