Endnu en dag ved Patong Beach – torsdag d. 12. december

Sent i går aftes fik vi et brev ind under døren, hvori der stod, at al strømmen ville blive afbrudt i hele Karon området, hvor vi bor. Det vil også have indflydelse på vandet. Det ville vare fra kl 9.00-17.00 i dag. Derfor tilbød hotellet gratis shuttlebud til Patong centeret, hvor vi var i går. Da der her ikke ville være toiletmuligheder, valgte vi at takke ja til tilbuddet og bruge endnu en dag i Patong.

Før morgenmaden har Mathias fundet sin matematikbog frem og er i fuld sving med opgaverne.

Før morgenmaden har Mathias fundet sin matematikbog frem og er i fuld sving med opgaverne. Magelig måde at lave lektier på 🙂

Efter morgenmaden gik Helle og Mathias ned til poolen, hvor Mathias legede med en russisk dreng. Patrick blev oppe på hotelværelset med Brian og lavede opgaver.

Der bliver øvet mærkelige måder at springe i vandet.

Der bliver øvet mærkelige måder at springe i vandet.

Vi er ikke sikre på at drengene rigtig forstod hinanden, men vi hørte at der blev sagt Kung Fu Panda, Spiderman og meget mere. Så lidt har de jo kommunikeret.

Vi er ikke sikre på at Mathias og den russiske dreng rigtig forstod hinanden, men vi hørte at der blev sagt Kung Fu Panda, Spiderman og meget mere. Så lidt har de jo kommunikeret.

Så blev det tid til at tage afsted med shuttlebussen.

I Patong startede vi med at gå ned ad en af bargaderne, hvor folk var begyndt at vågne op til en varm dag og en kold øl.

Drengene foran en af de stor barer. Der er jo hundredevis af barer på stribe

Drengene foran en af de stor barer. Der er jo hundredevis af barer på stribe

Kæmpe bar i to etager. Der må virkelig være fest her om aftenen og natten.

Kæmpe bar i to etager. Der må virkelig være fest her om aftenen og natten.

For enden af gaden lå stranden og her var der ved at blive fyldt godt op med mennesker. Hele stranden var fyldt med liggestole, så langt øjet rakte.

Kom, siger drengene, skal vi ikke gå tilbage til centeret. Her vil vi ikke være.

Kom, siger drengene, skal vi ikke gå tilbage til centeret. Her vil vi ikke være.

Det kunne vi næsten ikke holde ud, at skulle ligge som fluer på et stykke fluepapir, så vi gik tilbage til centeret. Her fik vi os en frokost og bagefter gik vi op for at bowle. Da vi ikke havde strømper med, måtte vi investere i et par bowlingreklamestrømper. Super lækkert.

Så er vi klar til at bowle.

Så er vi klar til at bowle.

Patrick prøver at få kuglen til at dreje lidt til højre ved hjælp af tankens kraft.

Patrick prøver at få kuglen til at dreje lidt til højre ved hjælp af tankens kraft.

Vi fik bowlet i halvanden time og herefter gik vi ud i byen for at shoppe lidt. Det blev til to par øreringe til Helle og et par klipklapper til Mathias. Vi fik også købt lidt drikkevarer med hjem til hotellet.

Tilbage på hotellet var strømmen kommet. Vi gik ned til poolen og nød dagens sidste solstråler og en god drink.

Mathias har fået øje på den blå drink, som han har bestilt. Blue Raspberry .

Mathias har fået øje på den blå drink, som han har bestilt. Blue Raspberry .

Patrick følger hurtigt efter, klar til at nyde en Sprite.

Patrick følger hurtigt efter, klar til at nyde en Sprite.

Drengene har lavet en dukke ud af en pude, nu skal der øves karate.

Drengene har lavet en dukke ud af en pude, nu skal der øves karate.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*