Dag ved poolen og Phuket Fantasea show om aftenen – søndag d. 15. december

P1110251 P1110250 P1110245 P1110244 P1110242 P1110240

Det meste af dagen idag, er gået med at bade i poolen, hvor vi legede smørklat i hel stor stil. Der blev også spillet Five Crowns ved poolkanten. Vi har også fået hentet vores vasketøj længere nede ad gaden. Det var på tide at få vasket, og de næste par uger er vi ikke på samme sted flere dage ad gangen, så vi får måske ikke tid til at vaske.

I løbet af eftermiddagen fik vi pakket rygsækkene, for i morgen skal vi rejse videre mod Bangkok. Vi skal afsted kl. 9.00 og i aften har vi ikke tid til at pakke, da vi skal i byen. Så efter at have pakket tog vi os en eftermiddagslur, inden vi hoppede i bad og gjorde os klar til at køre mod Phuket Fantasea. Phuket Fantasea er en kulturel temapark lidt øst for Hat Kamala. Her skal vi se et show med farver og pragt fra thailandsk dans kombineret med moderne lys – og lydteknik. Der skulle også være 30 elefanter og tigere med i showet. Vi er spændte på om det lever op til vores forventninger, for showet bliver virkelig slået stort op hernede. Da vi først er sent hjemme i aften, vil billederne herfra først blive lagt op på hjemmesiden i morgen. Her er dog 3 billeder stjålet fra nettet.

images-1

images

images-2

Og her er et link til en video fra showet: Fantasea

One Reply to “Dag ved poolen og Phuket Fantasea show om aftenen – søndag d. 15. december”

  1. Hej med jer. Danmark er pt. Vært ved VM i svømning, og der kunne jeres to vandhunde Mathias og Patrick helt sikkert underholde med nogle nye svømmetricks, så meget som de er i vandet.
    God fornøjelse med showet, som vi håber lever op til jeres forventninger – det ser flot ud på plakaterne.
    Knus fra Britta og Alex

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*