Phuket Fantasea og fly til Bangkok – mandag d. 16. December

Brian foran indgangen til Fantasea.

Mathias forsøger at røre de meget store karper som svømmede rundt i bassinet foran indgangen

I går var vi som sagt i Phuket Fantasea, og vi var spændte på om det var så fantastisk, som det var beskrevet. Parken var meget flot udsmykket, flotte og farverige butikker, hvor det var muligt at købe alverdens souvenirs i alle priskategorier. Butikken der imponerede os mest var smykkebutikken, som var fyldt med alle mulige figurer, dekoreret med Swarowski-krystaller.

Fantasiverden, med levende helt hvide påfugle

En af de flotte udsmykkede butikker

Mathias kom helt tæt på en stor hvid tiger. Der var heldigvis glas imellem 🙂

Endnu en tiger.

Tiger fyldt med Swarowski-krystaller

Og her en skorpion – Vi så også en stor drage fyldt med de flotte krystaller – den kostede 1 mill. THB – lige knap 200 tusinde danske 🙂

Langs strøget hen til restauranten og teateret ”Palace of elephants”, var der sat en masse pæne boder op, som egentligt bare solgte de samme ting vi har set fra markederne rundt i Thailand. For børnene var der også en masse boder med forskellige kaste– og skydekonkurrencer til overpriser. Derudover var der alverdens ”fotofælder”, hvor man kunne blive fotograferet sammen med elefanter, papegøjer og tigerunger – vi hoppede på den og fik taget billeder sammen med elefanterne.

Hele familien samlet med de 2 søde elefanter på 5 og 8 år. Den unge hed Nadia

Mathias sammen med en flot udklædt thai-pige. Vi kunne også blive klædt flot ud. Men det viste sig at være en af disse “fotofælder” som kostede dyrt.

I billetten var der inkluderet aftensmad i en kæmpe buffetrestaurant, og maden var rigtig god og varieret. Da vi havde købt gold-seat billetter blev vi sat i et specielt område i restauranten, som så rigtig fint ud med hvide duge, sølvudsmykning og airkondition. Det var dog ikke helt så hyggeligt, som det så ud, da lokalet var alt for stort og sølvudsmykningen sammen med airkonditionen gjorde, at det var et koldt lokale at sidde i. Vi hyggede os dog og nød maden – en fin oplevelse trods alt.

Buffeten vi spiste fra. Her kan man se den kølige sølvudsmykning, men flot set det ud.

Efter maden var der tid til endnu en rundtur i parken før forestillingen gik i gang. Det var et rigtig flot setup, men man havde lidt fornemmelsen af at det hele var sat op for at få en masse penge ud af os turister, udover billetten, som også havde kostet en del.

Mon mit hår rejser sig?

Nu var det tid til selve forestillingen. Først skulle vi lige igennem et ”sikkerhedstjek”, da man under ingen omstændigheder måtte have smartphones og kameraudstyr med ind (så desværre ingen billeder fra selve forestillingen – ærgeligt). Der var en kæmpe ”garderobe” til folks udstyr. Nu var vi klar og vi kan hurtigt slå fast at selve forestillingen på ingen måde skuffede, så skulle det lige være at det godt kunne have varet lidt længere ☺. Vi fik en meget smuk klassisk historie om en dreng og hans elefant, der mødte det onde. Det onde tog kærligheden fra ham. Ham og hans folk kæmpede sig tilbage og tilsidst sejrede det gode over det onde. Historien var et symbol på Thailands historie. Man fik set glimt af de forskellige stammer, som tilbage i tiden levede frit i Thailand. Ved sceneskift blev tiden brugt på nogle shows fra trapez’er og elastik højt under loftet, trylleshow, samt det flotteste elefantshow. Inden vi havde set os om var det hele forbi. Vi havde haft en fantastisk oplevelse som vi har snakket en del om i dag.

Teateret – en imponerende flot bygning.

Hertil morgen fik vi pakket færdig. Rygsækkene blev opmagasineret i receptionen, så morgenmaden kunne indtages i ro og mag. Vi blev hentet af en stor fed Toyota (firehjulstrækker), som skulle køre os til lufthavnen. Vi havde 2 timer i lufthavnen, som traditionen tro blev brugt på at spille kortspil (favoritspillet – Five Crowns).
Vi var kun lige lettet fra Phuket, da modige Mathias spurgte stewardessen om han måtte se cockpittet. Han fik at vide at det ikke kunne lade sig gøre nu pga. sikkerhden, men at hvis vi lige huskede hende på det når vi var landet, så kunne han godt få lov. Ganske rigtig, da vi var landet kom drengene helt ud i cockpittet og fik taget billeder sammen med kaptajnen – stor oplevelse ☺

Mathias spiser en julenisse donut i lufthavnen

Flyet vi skal flyve med

Den flotte Himmel

Patrick hyggede sig ved vinduet med kameraet – her et flot billede med motoren.

Drengene stolt i cockpittet sammen med de 2 kaptajner

Nu den sædvanlige tur igennem lufthavnen for at hente bagage og ud for at finde en taxi. Der var lidt kø til taxi’en, men i løbet af 5-10 min var vi på vej til hotellet ”Gold Orchid Bangkok Hotel”. Et rigtig fint hotel og værelse, som dog ligger tæt på en af de meget store og trafikerede veje. Vi fik en hurtig dukkert i poolen, hvorefter vi gik en tur imod busstationen, som skulle ligge 1,3 km fra hotellet (hvad vi havde undersøgt, et par dage forinden). Vi skulle købe busbillet til i morgen og samtidig finde os et sted at spise aftensmad.

En tur i poolen

Udsigten fra hotelværelset.

Vejen derover var bestemt ikke turistet. Der var ingen tvivl om at vi gik et sted hvor turisterne normalt ikke kommer. Ved nogle bænke lå en mand foran bænkene. Hans fødder var sorte som om der var gået kold brand i dem. Han så meget ussel ud. Han sov. Vi snakkede faktisk om at han ikke så levende ud, men Patrick sagde at han havde set at manden havde bevæget sin ene arm. Bilerne susede forbi og thai’erne selv, gik bare forbi, så vi mente heller ikke at det var vores opgave at hjælpe manden – vi ved heller ikke hvad vi skulle have gjort.

Man kunne se at det var spisetid for thai’erne. Vi har en idé om at der ikke er særlig mange af thai’erne der laver mad selv. De spiser i de lokale køkkener, som findes i hver gade. Det ene mere usselt end det andet. Når man ser retten på tallerknen ser den (som regel) lækker ud. Men tanken om hvordan råvarerne kan være behandlet er ikke rar. Varerne har måske ligget, det meste af dagen (måske længere), nede på markedet på en uafkølet desk, som mildest talt ikke ser ren ud. Varerne er derefter blevet transporteret på knallert igennem gaderne i 30 graders varme. Herefter er tilberedningen startet i et gadekøkken i løbet af eftermiddagen. Efter tilberedningen står den ene thai-gryderet efter den anden klar til de sultne, som kommer forbi køkkenet det meste af aftenen. Maden holdes ikke varm, men hældes lunken (eller kold) henover nogle varme ris. Levnedsmiddel myndigheder i Danmark vil korse sig hvis de så dette. Måske er vi ved at være lidt sarte, men det er ikke det hele der ser helt rart ud.

Længere henne ad gaden kom vi forbi noget der mindede om et autoværksted. Dette var også området hvor 8-10 vilde hunde holdt til. De 2 første hunde gøede lidt vildere end vi tidligere havde oplevet og drengene var ikke vilde med det. Som tidligere når vi har mødt disse hunde gik vi forbi uden at virke bange for dem. Det har vi prøvet at sige til drengene nok er det bedste – hvis man viser man er bange løber de måske efter en. Man skal selvfølgelige heller ikke kigge dem i øjnene og virke truende. Hvad vi gjorde galt denne gang er ikke godt at vide (måske var det antallet af hunde, der gjorde at de var mere modige), men i hvert fald, så løb den ene hund efter Helle, som var bagerst, og bed ud efter hende. Den fik nappet til Helle’s ben og bidt sig fast i Helle’s bukser. Helle fik vristet sig fri – den eneste skade var heldigvis et par flossede bukser. Mathias og Helle kom meget rystede op til Patrick og Brian som ikke havde set optrinnet. Der var ingen tvivl om at vi alle 4 allerhelst ville hjem nu, men vi ville ikke den samme vej retur, så vi valgt at gå det sidste stykke til stationen.

Efter en lidt for spændende gåtur, ankom vi til det vi regnede med var busstationen – det var desværre en metro og en skytrain station (vi havde taget fejl nogle dage forinden). Vi fik ikke købt busbilletter og der var heller ikke udsigt til at vi kunne finde et sted at spise, så vi blev ret hurtige enige om at vi skulle have en taxa hjem og benytte hotellets restaurant – vi var ved at være rigtigt godt sultne. Tilbage på hotellet tog vi elevatoren til etagen med restauranten. Her så meget lukket ud, og ganske rigtigt, så blev restauranten kun brugt til morgenmad og en frokostbuffet og dermed ikke til aftensmad. Man kunne godt mærke at irritationen var ved at banke på. Heldigvis havde Mathias, inden vi havde set os om, løbet via trapperne en etage længere ned. Her fandt han Cafe’en, hvor man sagtens kunne få sig noget at spise. Pyha, lettelsen var stor ☺.

Vi fik os et rigtig fint aftensmåltid – herefter kaldte dynnerne – god nat og sov godt.